Ukrudtsbekæmpelse i vårsæd Der er stor forskel på vårsæden i år, hvor de tidligst såede vårsæds- marker er godt på vej op og andre endnu ikke er sået. Også det kolde vejr har sat sit præg på de allerede såede marker, hvor planterne på den kolde, tunge jord er længere om at titte frem end på de mere lette jorde. Vi anbefaler generelt, at starte ukrudtsbekæmpelsen i vårbyg og vårhvede før fremspiring med 0,1-0,15 l DFF. For detaljerede anbefalinger til brug af DFF i vårbyg og vårhvede før fremspiring henvises til Fokus på Marken nr. 5 fra den 16. april. Når der skal vælges hvilke ukrudtsstrategi der skal bruges, så skal der være fokus på tokimbladet ukrudt med stor konkurrenceevne der er i den specifikke mark. De konkurrencedygtige arter er bl.a. burresnerre, hanekro, kamille og pileurter. De er vigtige at bekæmpe, men normalt også nemme at bekæmpe. Hvor der forekommer agerstedmoder og ærenpris kan du i nogle tilfælde med fordel iblande DFF, dog kun i vårbyg og vårhvede. Du bør normalt vente med ukrudtsbekæmpelse til fremspiringen af hanekro og snerlepileurt er afsluttet og det største ukrudt har ca. 4 løvblade. Hvor der forekommer rodukrudt som agertidsler, agerpadderok, agersvinemælk og grå bynke bør du vente med bekæmpelse til også rodukrudtet er fremspiret. For at sikre dig, at tidslerne er godt fremme, skal de største være ca. 10 cm høje på sprøjtetidspunktet. Husk at du efter brug af Mustang Forte ikke må dyrke de fleste tokimbladede arter, bl.a. roer og kartofler. Græsser som agerrævehale og rajgræsser bør du også altid bekæmpe, da de kan konkurrere voldsomt med kornet, og agerrævehale kan nå at udvikle spiredygtige frø inden høst. Hvis du har mere flyvehavre end du kan kontrollere det med aflugning, bør du foretage en kemisk bekæmpelse i vårbyg og vårhvede. Havre kan ikke tåle flyvehavremidler. Udlægsmarker har begrænsede eller ingen bekæmpelsesmuligheder for græsukrudt, afhængig af hvilken udlægsart der er tale om. I tabellen på næste side er vist forslag til ukrudtsbekæmpelse i vårbyg og vårhvede med og uden udlæg, og på side 4 er vist forslag til ukrudtsbekæmpelse i havre med og uden udlæg. Der findes mange andre løsninger mod ukrudt i vårsæd end de i nævnte i tabellerne. Du kan finde flere løsninger på DLG´s hjemmeside www.dlg.dk/pvh. I tabellen til højre kan du findes anvendelses- tidspunktet for de forskellige ukrudtsmidler. Middelvalg Zypar og Pixxaro EC udmærker sig ved høj effekt på storkenæb og lægejordrøg, der er et stigende problem på mange ejendomme. Zypar og Pixxaro EC er desuden også virksomme på fuglegræs og andre arter der har udviklet ALS-resistens. Zypar og Pixxaro EC må ikke benyttes i havre. Mustang Forte har en bred virkning på tokimbladet ukrudt og ikke mindst på resistent kamille. Vælger man at bruge Mustang Forte, skal man dog være opmærksom på forbeholdene for efterfølgende afgrøde og begrænsninger i anvendelsen af halmen.
Download PDF fil