Nr. 7 12. april 2021 • Aktuelt nyt i marken • Svampebekæmpelse i vintersæd • Flyvehavrebekæmpelse i vintersæd • Skadedyr i roer efter fremspiring • Bejdsning af kartofler ved lægning • Ukrudtsbekæmpelse i spinat Aktuelt nyt i marken Vinterraps Bekæmpelse af kamille er nu ved at være sidste chance i langt de fleste rapsmarker. For selvom det er koldt, så er vinterrapsmarkerne alligevel vokset, og er nu ved at nå st. 55, hvor det er er absolut sidste mulighed for at bruge Matrigon 72 SG. St. 55 er når knopperne på hovedskuddet er synlige, men lukkede og uden synlige gule kronblade – se billedet til højre, hvor der også kan ses angreb af lys bladplet. En tommelfingerregel er, at kan du finde ½-1 kamille pr. m², bør du bekæmpe dem. I en periode med gode vækstforhold og dagtemperaturer over minimum 10 °C kan kamille bekæmpes med • 0,11 kg Matrigon 72 SG + 0,5 l Penol 33E pr. ha For detaljerede anbefaleringer til ukrudtsbekæmpelse i vinterraps henvises til Fokus på Marken nr. 3 fra den 7. marts. Tjek i øvrigt din vinterrapsmarker for lys bladplet, der ses på begge billeder. For selvom det indtil i weekenden har været tørt og køligt, så oplever vi, at lys bladplet har spredt sig og kan findes mange steder. Blandt andet fandt vi den i meget varierende angrebsgrad i næsten alle sorter i et sortsforsøg ved Horsens i sidste uge.
Download PDF fil