Planlæg allerede nu at lave 2-3 sprøjtninger med Profi Raps, som indeholder bor, mangan, molybdæn, svovl, magnesium, calcium og lidt kvælstof samt Profi Bor, som er et rent borprodukt. Vi anbefaler, at der køres med • 1,0 l Profi Bor 150 + 1,0-2,0 l Profi Raps pr. ha først i strækningsfasen Dette følges op med • 1-2 x 1,0-2,0 l Profi Raps pr. ha sidst i strækningsfasen og igen lige før blomstring. Ukrudtsbekæmpelse i hestebønner Hestebønner er en relativ åben afgrøde i starten af vækstsæsonen. Senere i sæsonen vil den dække godt af, men vil så under afmodning åbne op igen og give plads til genvækst af ukrudt. Det er derfor vigtigt med en grundig ukrudtsbekæmpelse og denne udføres bedst og mest effektivt før fremspiring. Den store frøstørrelse gør, at hestebønner kan tåle at blive sået i 6-9 cm dybde, hvilket giver god mulighed for at bekæmpe fremspiret ukrudt med glyfosat inden hestebønnerne spirer frem. For at sikre langtidseffekten, er det vigtigt, også at have jordmidler med. Før fremspiring af hestebønnerne anbefaler vi, at der anvendes: • 0,75 - 0,95 l Glyphomax HL + 0,2 - 0,25 l Clomate + 1 - 1,5 l Fenix Laveste dosering af Clomate og Fenix på sandjord. Midlerne virker bedst på fugtig jord, men undgå sprøjtning ved udsigt til kraftig nedbør efter udbringning. Glyphomax HL anvendes for øjeblikkelig svidning af al ny fremspiret ukrudt. Fenix har en god bred effekt på mange arter. Fenix kan anvendes alene med 2,0-2,5 l pr ha eller med 1,0-1,5 l pr ha i blanding med glyphosat. Fenix anvendes på fugtig jord fra såning og til fremspiring. Fenix har god effekt mod spildraps. Clomate anvendes fra såning og til senest 3 dage efter såning. Clomate har speciel god effekt på burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, tvetand, og ærenpris. Novitron DAM TEC er en blanding af Fenix og Clomate. 1,8 kg Novitron DAM TEC svarer til 1,5 l Fenix + 0,15 l Clomate. Novitron DAM TEC må anvendes fra såning til 2 dage efter såning med max 2,4 kg pr ha. Novitron DAM TEC har effekt på ukrudtsarter som burresnerre, tvetand, ærenpris, fuglegræs, vellugtende kamille, bleg- og ferskenpileurt, korsblomstret ukrudt mm. Efter fremspiring af hestebønnerne kan der anvendes en blanding af Fighter 480 og Stomp CS. Er der ikke behandlet før fremspiring, er den mest effektive strategi at anvende blandingen som en splitbehandling: 1. sprøjtning: 0,4 l Fighter 480 + 0,5 l Stomp CS pr. ha på ukrudt på kimbladstadiet + 2. sprøjtning: 0,5 l Fighter 480 + 0,5 l Stomp CS pr. ha 5-7 dage senere
Download PDF fil