Side 6
Ved at øge eller sænke kvælstoftilførslen med 10 kg N pr. ha ændres proteinindholdet med ca. +/- 0,2 procentpoint. Sengødskning eller delt gødskning af maltbyg er i teorien tillokkende, men du øger risikoen for grønskud eller du kan få en for ringe udnyttelse af gødningen under tørre forhold. Vi anbefaler derfor fortsat, at hele gødningsmængden placeres ved såning. Hvis du vælger en delt gødskning, bør den senest være foretaget i st. 30 og med maximalt 30 kg N pr. ha. Flowtrax bejdsning En stor del af vårsædens udbyttepotentiale fastlægges i plantens tidlige vækst. Flowtrax er en flydende næringsstofbejdse, som tilfører planten de vigtigste næringsstoffer N, P, Zn og Mn i dens tidlige vækst og danner dermed et godt grundlag for en god vækstsæson. Flowtrax kan flyde lidt langsommere i såmaskinen end almindelig bejdsning, så sørg for at indså såmaskinen til hver type bejdsning, hvis du har købt såsæd både med og uden Flowtrax. Stor TKV i år I år er tusindkornsvægten (TKV) for vårsædspartier generelt højere end normalt, men vi oplever også, at der er stor variation fra parti til parti. Du bør derfor tilpasse udsædsmængden til årets TKV. Tjek også allerede nu, om du har udsæd nok hjemme. Udsædsmængder og sådybde Udsædsmængden skal tilpasses arten, tusindkornsvægten og for korn ikke mindst sådatoen. Afgrøde Ønsket* plantetal ved såning 1. april TKV g Udsædsmængde, kg pr. ha* Ændring af plantetal for hver dag sådatoen udskydes efter den 1. april** Sådybde i cm Vårbyg 275 55 180 + 3-6 3-4 Havre 300 43 150 + 3-6 3 Vårhvede 400 46 215 + 4-8 3 Vårraps 80 4 3,75 0 2 Ærter 60 280 200 0 5-6 Hestebønner 40 530 250 0 6-8 * Ved udregning af udsædsmængden er der regnet med 85 pct. markspiring. ** For hver dag der sås tidligere end 1. april bør udsædsmængden i korn reduceres med 3 planter pr. dag. I maltbyg bør plantetallet ikke være for højt, da et højt plantetal giver lavere sortering. Vårhvede derimod har en ringe buskningsevne, så her kræves et højt plantetal. Udsædsmængden skal selvfølgelig for alle arter tilpasses såbedets beskaffenhed, og dermed den forventede markspireprocent. Frøene skal ned i fugtig jord og have god jordkontakt. Ved knoldet og tørt såbed kan en lidt dybere såning være formålstjenlig. Endelig skal udsædsmængden tilpasses sådatoen. Jo senere såning, jo mindre tid har planterne til at buske sig, og dermed er det nødvendigt med et højere plantetal. Udsædsmængden kan også beregnes efter nedenstående formel. Husk, at være realistisk med den forventede markspiringsprocent. Under gode forhold og i et perfekt såbed, ser vi markspiringer på op til 90-95 %, men ofte ligger de lavere og endda helt ned til 60 %. Derfor bør du være realistisk med hvad du forventer - tjek den eventuelt efter fremspiring, så du ved hvad du normalt kan regne med på din jord.
Side 7
Ønsket plantetal pr m2 x TKV (TusindKornsVægt) % forventet markspiring = Udsædsmængde i kg pr ha Frøene skal ned i fugtig jord. Såning af korn i mere end 4 cm dybde vil ofte give udbyttetab. Storfrøede arter derimod som ærter og hestebønner er det vigtigt at så dybt, da øverlig såning giver ringere etablering og lavere udbytte. Se anbefalet sådybde i tabellen på forrige side. Tromling lige efter såning kan kun anbefales, hvis jorden er godt tør i overfladen. Tromling af fugtig jord og efterfølgende regn kan klaske jorden totalt sammen, så skorpedannelse reducerer fremspiringen og iltmangel skader afgrøden. Etablering af udlæg Hvor der skal etableres udlæg vil det ofte være fornuftigt at reducere udsædsmængden i korn med 20-30 pct., for at give lys til udlægget. Ved tynd plantebestand - navnlig når der sås dæksæd på hver anden række, er risikoen for strånedknækning forøget. Sådanne udlægsmarker bør vækstreguleres og høstes tidligt. Ukrudtsbekæmpelse i roer før fremspiring Hvis der er fremspiret ukrudt i din kommende roemark i løbet af vinteren, og som ikke forventes at blive bekæmpet af harvningerne inden såning, kan du bekæmpe det med glyphosat. Vi anbefaler • 1,0-2,3 l Glyphomax HL + 0,1-0,3 l NovaBalance + 0,2 l Contact pr. ha. Dette gøres bedst 3-5 dage inden jordbearbejdningen går i gang. Laveste dosis mod frøukrudt og spildkorn, og største dosis mod væselhale, agerrævehale og olieræddike. 2021 er første år i nyere tid, hvor vi ikke har desmedipham til rådighed. Desmedipham indgår i bl.a. Kemifam Power, som hermed er udgået. Fraværet af dette produkt kan give øget fokus på behov for brug af Clomazon inden fremspiring. Clomazon, som er aktivstoffet i Clomate, har nu gennem mange år vist sig, at være et godt middel til ukrudtsbekæmpelse i roer. Clomate har god effekt på bl.a. burresnerre, fuglegræs, hundepersille, hyrdetaske, liden nælde, pengeurt og sort natskygge. Derudover er den effektforstærker på mange andre arter, bl.a. raps og pileurter. Navnlig hvor der er problemer med hundepersille er anvendelse af Clomate den sikreste vej til en ren roemark, da Safari fortsat kun må bruges med i alt op til 15 g pr. ha. Følgende dosering anbefales: • 0,075-0,15 l Clomate pr. ha senest 3 dage før fremspring. Clomate er ”godkendt til mindre anvendelse”, og anvendes hermed helt på brugers egen risiko. Clomate må bruges med op til 0,2 l pr. ha, men den høje dosering anbefales ikke. På sandjord bruges max. 0,075 l pr. ha, eller midlet undlades, da det kan svide/hvidfarve roerne voldsomt på sandjord. Undgå udsprøjtning lige inden kraftig regn, ligesom koldt vejr ved fremspiring også vil give lysfarvning efter en Clomate-behandling. Undgå overlapning på forlandet, da dobbeltdosis kan sætte roerne helt i stå. Det vides i skrivende stund ikke, om der når at blive godkendt et Clomazon-produkt til brug efter roernes fremspiring. Så planlæg efter at sprøjtning skal ske før fremspiring. Hvis du vil sprøjte med både Glyphomax HL og Clomate, kan disse blandes og udsprøjtes efter såning og senest 3 dage før fremspiring. Der må ikke være fremspiret en eneste roe, da den vil dø af glyphosatbehandlingen.