Side 4
Enkimbladet ukrudt Hvis du har et aktuelt behov for at bekæmpe græsukrudt eller spildkorn i vinterraps, kan du anvende Agil 100 EC eller Focus Ultra. Vær dog opmærksom på, at har du anvendt et af midlerne til bekæmpelse af spildkorn i efteråret, kan du ikke anvende det samme middel til opfølgning forår. For begge midler gælder, at de højst må anvendes på samme areal én gang hvert 3. år. (Agil må dog udbringes i en splitbehandling i efteråret.) Til bekæmpelse af græs i vinterraps i foråret anbefaler vi enten: • 0,5 - 1,0 l Agil 100 EC pr. ha senest 90 dage før høst eller • 1,0 – 2,0 l Focus Ultra + 0,5 l DASH pr. ha senest i st. 32. Vækstregulering af vinterraps i foråret Du har mulighed for at vækstregulere rapsen i foråret, hvilket særligt bør overvejes i marker med et højt plantetal, samt i marker med et stort udbyttepotentiale. Mange marker blev tidligt etableret og står nu med kraftige pælerødder, der ligger et stort potentiale i. Vi anbefaler, at der anvendes • 0,5-0,7 l Caryx pr ha, når rapsen er 20-30 cm høj. Vækstreguleringen i vinterraps giver følgende effekter: • Sideskuddene kommer med op, hvilket giver et tykkere lag skulper – se billedet til højre • Plantehøjden reduceres og dermed mindskes tilbøjeligheden til lejesæd. • Høsten bliver nemmere og hurtigere, da plantehøjden reduceres. Caryx kan ikke blandes med Galera, men gerne med Korvetto samt de fleste mikronæringsstoffer. Lys bladplet i vinterrapsen? Der er først på året fundet lys bladplet flere steder rundt om i landet. Svampen trives under milde og fugtige forhold. Om februars frost og tørre vejr har hæmmet svampen tilstrækkeligt, vil kun tiden vise, men hold øje med den. Bekæmpelse anbefales i de tidlige vækststadier når du på 5 % af planterne kan finde symptomer. Symptomerne på lys bladplet er mørke pletter med hvide sporeansamlinger, der ligner små snebolde. Senere vil de få mere udbredte bladsymptomer der ligner krokodilleskind, som der kan ses på billedet til højre. Fra begyndelsen af marts, og der er vækst i planterne, kan lys bladplet bekæmpes med • 0,4-0,5 l Folicur Xpert pr ha
Side 5
Orius Max 200 EW, der har en bedre effekt på lys bladplet, er først godkendt til anvendelse fra st. 60, hvilket først er, når blomstringen begynder. Der er sortsforskelle på modtageligheden overfor lys bladplet. Vi har i vores sortiment ikke nogen sorter, der er vurderet som meget modtagelige for lys bladplet. Ikke alle sorter er vurderede endnu, hvilket i tabellen er markeret med et spørgsmålstegn. Se mere på www.sortinfo.dk. Mindre modtagelig Ambassador og INV 1030 Middel modtagelig DK Exception, DK Exclaim og Smaragd Meget modtagelig - ? Alasco, V316 OL og V367OL Etablering af vårafgrøder Prioritering af såarbejdet Korn spirer ved 2-3 oC, mens ærter gerne vil have et par grader mere. Vi anbefaler derfor, at der sås i følgende rækkefølge: hestebønner, tidlige vårbygsorter, øvrige vårbygsorter, havre, vårhvede og ærter. Placering af gødningen er det optimale Så vidt muligt bør alle næringsstoffer placeres ved såning eller nedfældes før såning- det gælder også gylle, da det giver langt den bedste udnyttelse af næringsstofferne og i sidste ende det højeste udbytte. Nedfældning af gødning før såning giver ca. 2/3 af placeringseffekten - afhængig af gødningstype og nedfældningsmetode. Kvælstoffet er det vigtigste næringsstof at placere, da det giver det største merudbytte for placering i forhold til bredspredning. Fosfor er meget immobilt i jorden. Derfor er det også godt at placere fosfor navnlig ved lave fosfortal. Hvis jordens fosfor- og kaliumtal er høje, kan du bedre nøjes med sprede fosfor og kalium oven på jorden inden harvning og såning, og så kun placere N- eller NS-gødning ved såning. Sammenblanding af gødning og såsæd giver nogle udfordringer og indebærer nogle risici, som gør, at vi generelt ikke anbefaler denne metode. Men det kan være en løsning på bedrifter uden placeringsudstyr. Du må aldrig blande urea og såsæd, da det ødelægger såsædens spireevne. Øvrige gødningstyper må kun være blandet med kornet i kort tid inden udsåning. Ved store gødningsmængder kan rødderne blive svidt, når gødning i en stor koncentration ligger tæt på såsæden i jorden. Gylleudbringning kræver, at jorden er afdrænet godt inden nedfældningen går i gang, hvilket kan forsinke såningen. Ved udbringning efter fremspiring kan det anbefales at placere lidt NS gødning ved såning, så afgrøden har noget kvælstof at starte på, og får dækket sit svovlbehov på 10-15 kg pr. ha. Ved store arealer med vårbyg, der skal have gylle, kan du måske kombinere de to metoder, så du kan komme tidligt i gang med såningen og får spredt arbejdet med gylleudbringning. Proteinindhold i maltbyg Fra flere års Landsforsøg ved vi, at det optimale udbytte opnås ved et proteinindhold i vårbyg på ca. 10,3 pct. I maltbyg er basis for protein i intervallet 9,5 -11,0 pct. protein. Ved mindre protein end 9,0 pct. og mere protein end 11,5 pct. afregnes som foderbyg. Der er derfor flere gode grunde til at du skal tilstræbe 10,3 pct. protein i din maltbyg. Tidligere års kvælstoftilførsel og proteinindhold kan du bruge som pejlemærke for den rigtige kvælstoftilførsel. Den anbefalede kvælstofmængde vil typisk variere fra ca. 100 kg N pr. ha på tidligere husdyrgødet jord med lav udbytteforventning til 150 kg N pr. ha på lerjord med høj udbytteforventning.
