Vi anbefaler at der anvendes: • 1,0 l Profi ManganNO3 pr. ha eller • 1,5 l Profi MnS166 (flydende mangansulfat) pr. ha Der må ikke køres mangan ved udsigt til nattefrost, da der allerede ved under minus 2oC er risiko for kraftige svidninger. Hvis temperaturen kun kortvarigt kommer under frysepunktet, har det dog sjældent betydning - der er større risiko for afgrødeskade ved ikke at tildele mangan til en svækket afgrøde, end ved at tildele mangan i forbindelse med frost. Mangan udnyttes bedst, når det tilføres over flere gange. Derfor bør der tankblandes med Profi Mangan NO3 eller Profi MnS166 hver gang der udbringes planteværnsmidler indtil modningsprocessen starter. • Vinterbyg er den mest manganfølsomme af vintersædsarterne, og forsøg på manganfølsomme arealer har vist merudbytter på op til 20 hkg pr ha efter tilførsel af mangan 5 gange til vinterbyg i vækstsæsonen. • Vinterhvede er lidt mindre følsom, men de visuelle tegn på manganmangel kan være svære at tyde. Det er derfor vigtigt, at vinterhvedearealerne ikke glemmes, selv om de står ensartede og grønne. Forsøg i vinterhvede har vist, at der også i forsøgsled, hvor der ikke visuelt blev konstateret manganmangel, kunne opnås merudbytter på over 5 hkg pr. ha efter tilførsel af mangan 5 gange i vækstsæsonen. • Rug og triticale er knapt så manganfølsomme som vinterbyg og vinterhvede. For at fremme tilgængeligheden og rodoptagelsen af mangan kan man vælge, at tilføre vintersæden 100-200 kg svovlsur ammoniak (NS 21-24) som den første gødningstildeling. Når afgrøden så er kommet i gang, følges der op med udsprøjtning af f.eks. Profi ManganNO3. Med denne strategi får man også tilført tilstrækkeligt med svovl til vintersæden i samme omgang. Vær opmærksom på, at for at reducere ammoniakfordampningen må svovlsur ammoniak må kun udbringes ovenpå jorden i perioden fra 1. februar til 1. april. I resten af udbringningsperioden fra 1. april og frem til 15. november skal svovlsur ammoniak enten nedfældes, nedbringes inden 4 timer eller placeres i forbindelse med såning. Dette krav gælder også for mekaniske blandinger af gødning, hvor svovlsur ammoniak indgår. Husk bor til vinterrapsen i år! Pas rapsen med mikronæringsstoffer - særligt når det gælder om at forebygge bormangel. Raps er en af de mest følsomme afgrøder, når det gælder bormangel! Rapsen har brug for bor i vækstpunktet og ved mangel på bor nedsættes væksten eller går helt i stå. På billedet til højre ses et underudviklet hovedskud, hvor tildelingen af bor er sket for sent. Som med andre mangelsygdomme, kan det være svært at identificere bormangel, før skaden er sket. Risikoen for bormangel øges i tørre forår samt på arealer med højt reaktionstal. Vi anbefaler, at der i strækningsfasen udbringes • 1,0 l Profi Bor 150 + 0,2 l Contact pr. ha. Ved observeret mangelsymptomer øges doseringen til 2,5 l pr. ha.
Download PDF fil