Under tørre forhold kan spildkornet spire frem over en længere periode. Med Agil 100 EC har du mulighed for at lave en splitbehandling med to gange 0,37 l/ha. Midler til bekæmpelse af spildkorn i vinterraps Ukrudtstype Agil 100 EC (l/ha) Byg + Hvede 0,25 - 0,5 Focus Ultra + DASH (l/ha) 0,5 - 1,0 + 0,5 Rug + græsukrudt 0,35 - 0,74* *Bemærk at max dosis af Agil 100 EC i st. 13 er 0,54 l pr. ha 0,7 - 1,5 + 0,5 For både Agil 100 EC og Focus Ultra gælder • at midlerne først må bruges fra rapsens st. 13 - altså når rapsen har 3 løvblade • at der kun må foretages 1 behandling hvert 3. år på samme areal. Dog er der en undtagelse for Agil 100 EC, som godt må bruges i en splitbehandling i st. 13-16 med max. 0,37 l pr. ha og så med en opfølgende behandling 21-28 dage senere med igen max 0,37 l pr. ha. Det giver mulighed for at efterbehandle, hvis eksempelvis spildkornet kommer meget uens op. I november eller december bør der følges op med en Kerb-behandling, som også er effektiv mod resistente græsser. Vinterraps behøver gødning i efteråret Det hører med til en god etablering af vinterraps i efteråret, at den er velforsynet men dog ikke overforsynet med næringsstoffer. Ved en god næringsstofforsyning opnår rapsen at have en god størrelse og ikke mindst en kraftig pælerod med et veludviklet rodsystem inden vinteren sætter ind. Vi har ofte set, at netop en god stor rapsrod kan klare det meste modgang, der måtte komme som for eksempel hård frost og den vil desuden altid vokse hurtigere og kraftigere til i foråret. Vinterrapsen har et stort optag af næringsstoffer i efteråret, og den mængde som jorden ikke kan stille til rådighed, bør tilføres i gødning. Vinterrapsen bør derfor tilføres 50-60 kg kvælstof pr. ha, samt ca. 30-50 kg kalium i løbet af efteråret. Kalium giver kraftigere cellevægge og øger rapsens frosttolerance. Hvordan du i praksis gødsker din raps i efteråret, afhænger af jordtype, jordens næringsstatus, forfrugt, adgang til husdyrgødning, halmnedmuldning, såmetode mm. Vi anbefaler, at du ved såning placerer f.eks. • 250-300 kg NPK 21-4-10 m/S, Mg, B eller • 285-340 kg NPK 18-5-11 m/S, Mg, B Eller, hvis du har gylle til rådighed, kan du i stedet tilføre ca. 20 ton svinegylle pr. ha før eller efter såning. Her kan du med fordel tilsætte en nitrifikationshæmmer for bedre udnyttelse af gyllen. Bemærk, at svovl der er tilført om efteråret, ikke kan dække rapsens S-behov i foråret.
Download PDF fil