Nr. 19 23. juni 2021 • Aktuelt nyt i marken • Glyphosat før høst • Rengøring og bekæmpelse af skadedyr i tomme kornlagre • Invitation til markvandring på Bramstrup på Fyn den 24. juni • Invitation til markvandring i Serritslev i Nordjylland den 24. juni Aktuelt nyt i marken Det var hovedsagligt den vestlige del af Danmark samt Fyn, der fik glæde af den forgange uges nedbør og der er således fortsat meget tørt i resten af landet. Vi håber på lidt mere vand i disse områder, nu hvor afgrøderne er i gang med kerne- og frøfyldning I de fleste landsdele står der nogle nogle flotte afgrøder og specielt vinterrapsen ser god ud i år. Desværre ser vi også nogle marker, som på fotoet til nederst venstre, der er hårdt præget af årets vejrforhold. I alle afgrøder har angrebne af bladlus bredt sig i den forgangne uge, men det er kun få steder, at skadetærsklen er overskredet. Husk også i vårhvede, at indtil begyndende blomstring skal du være opmærksom på den orangegule hvedegalmyg . For detaljerede anbefalinger til bekæmpelse af skadedyr i kornet henvises til Fokus på Marken nr. 11 fra den 4. maj. Der er stor forskel på vårsædens vækststadier, hvor vi ser spring i både vårbyg, havre og vårhvede fra st. 50 til 70, hvilket vil sige fra begyndende skridning, til at blomstringen er helt afsluttet.
Download PDF fil