Nr. 18 18. juni 2021 • Aktuelt nyt i marken • Bekæmpelse af ferskenbladlus og bedebladlus i bederoer • Hvilken type af efterafgrøde vil passe på din ejendom? • Invitation til markvandring på Raahavegård på Lolland den 21. juni • Invitation til markvandring på Bramstrup på Fyn den 22. & 24. juni • Invitation til markvandring i Serritslev i Nordjylland den 24. juni Aktuelt nyt i marken Flere uger med varme, sol og ingen regn har nu for alvor sat sit præg specielt i den østlige del af Danmark, hvor der nu ses begyndende tørkepletter rundt omkring i landskabet. I Jylland og her tænkes specielt på det vest- og sønderjyske er der meget stor forskel på afgrøderne, hvor nogle er flotte og veletablerede, andre er direkte misvækst og enkelte har endda ikke fået sået. Majsen har haft godt af varmen, så nu står både den først såede og den sidst såede majs typisk med 5-6 blade. Forskellen er, at i de først såede marker mangler der planter i rækkerne, mens majsen i de sidst såede marker står som perler på en snor. Sørg for at have tjekket ukrudtsfloraen før der ukrudtsbekæmpes, da vi ser, at hanespore fortsat spreder sig og nu kan findes i mange marker over hele landet. Der kan nu findes bladlus i mange afgrøder, men endnu intet over skadetærsklerne. Lusene kan godt lide det varme og tørre vejr, så hold godt øje med afgrøderne i de kommende uger. I både vinterhvede og vårhvede skal der under skridning og indtil begyndende blomstring desuden holdes godt øje med den orangegule hvedegalmyg . For detaljerede anbefalinger til bekæmpelse af skadedyr i kornet henvises til Fokus på Marken nr. 11 fra den 4. maj.
Download PDF fil