Specielt i den sydlige del af Jylland, har vi i år set flere angreb af skarp øjeplet (se fotoet til højre). Skarp øjeplet er en fodsygdom som f.eks. knækkefodsyge, men symptomerne er anderledes, fordi de strækker sig højt op ad strået, og randen af pletterne er mere tydelige. Skarp øjeplet danner desuden et hvidt mycelium, der efterhånden fortykkes til flade sorte hvilelegemer. Det hvide mycelium ses, når den yderste bladskede fjernes. Skarp øjeplet angives, at trives godt under tørre og kølige forhold, hvilket vi ikke syntes at have haft i år. Men den sene nattefrost kan have svækket planterne, og vi ved, at svækkede planter kan blive mere angrebet. Svampen kan via hvilelegemerne overleve flere år i jorden, så sædskifte er ikke så effektivt til at reducere smitte. Tidlig såning fremmer angreb. Angreb af skarp øjeplet tillægges normalt kun mindre betydning for udbyttet, men kraftige angreb kan resultere i nødmodne aks og til tider lejesæd. Ingen af de godkendte svampemidler har effekt mod skarp øjeplet. Afsluttende aksbeskyttelse er foretaget i de tidligste marker og ellers forventes den foretaget i den kommende uge med • 0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW pr. ha. o Denne dosis vil også have god effekt på DTR. o Skal den afsluttende svampebekæmpelse have effekt på aksfusarium, skal den foretages, når hveden blomstrer. o Er angrebne af septoria kraftige, bør dosis af Propulse SE 250 hæves til 0,75 l pr. ha. Sørg for at bruge eventuelle restlagre af svampemidler som Viverda, Bell, Rubric, Ceando og Osiris Star i de sidste svampebehandlinger. Disse midler må lovligt anvendes indtil den 31. oktober 2021, hvorefter der er opbevarings- og anvendelsesforbud. Det samme gælder også for Opera, men her har mange af jer planlagt, at bruge restlageret til svampebekæmpelse i roer senere på sommeren. Husk i de seneste marker at holde øje med den orangegule hvedegalmyg indtil begyndende blomstring. Herefter er bekæmpelse ikke længere aktuel Vinterbyggen er nu afblomstret og er i begyndende kernefyldning og derfor bør alt svampe- bekæmpelse være afsluttet. I år kan vi i nogle vinterbygmarker opleve det, der kaldes Laternen- krankheit (se fotoet til højre), hvilket er enkelte eller flere golde småaks, der ikke er blevet bestøvet, og derfor lyser som en lanterne, når aksene ses op mod lyset. Fænomenet opstår under blomstring enten ved, at der er meget kolde nattemperaturer eller store forskelle mellem dag- og nattemperaturer. Der er ikke umiddelbart sortsforskelle på fænomenet, da det er kulde på et bestemt vækststadium, der er afgørende for symptomernes omfang. Vi har i år flere steder set nøgen bygbrand i vinterbyggen (fotoet til venstre). Nøgen bygbrand er en udsædsbåren sygdom, som optræder i nogle år og som altid ser langt værre ud end det faktisk er, fordi de sorte brandaks er meget iøjenfaldende lige når vinterbyggen skrider. Sygdommen har ingen udbyttemæssig betydning, når der er under 3 % angrebne aks, hvilket vi ikke har set i år.
Download PDF fil