Husk mikronæringsstofferne til majsen Det kolde vejr siden såning eller sen såning af majsen betyder, at toppen af udbyttet desværre allerede er væk mange steder i år. Majsen har derfor brug for al den fremgang den kan få, og derfor bør næringsstofforsyningen være optimal fra starten. De fleste tildeler det meste gødning før såning og giver NP gødning i forbindelse med såning. Når planterne så er kommet op, er det tid at overveje, om der er behov for supplering med f.eks. mangan og bor (se billedet til højre, der viser bormangel i majs). Ved variationer i jordbundsforhold eller på sandjorde, der holder dårlig på næringsstofferne, kan forsyningen med netop mikronæringsstoffer være med til at optimere udbyttet. Mangel på mikronæringsstoffer kan være svært at se og optræder ofte i pletter i marken. Den mest optimale måde at forsyne sine afgrøder med mikronæringsstoffer på er ved bladgødskning, hvor næringsstofferne rammer på bladene og optages direkte, hvor de skal bruges. I majs er det blandt andet vigtigt med en optimal forsyning af bor og mangan. Vores anbefaling er at anvende • 1-2 l Profi ManganNO 3 + 1-2 l Profi Bor + 0,3 l NovaBalance på afgrødens 3-4 blad stadie og igen 2-3 uger senere. Bemærk, at det er vigtigt, at NovaBalance tilsættes først, og at manganen er blandet godt op i sprøjte- væsken før bor tilsættes. Senere anvendes • 1 -2 l Profi Majs pr. ha 1-2 gange. Profi Majs indeholder udover mangan og bor blandt andet også Zink, som er et andet vigtigt mikro- næringsstof i majsen. Profi Majs indeholder 29 g N, 54 g P, 39 g B, 129 g Mn, 79 g Zn og 117 g Ca. I økologisk majs kan der anvendes 1,5-3 l Profi MnS 166 som er flydende mangansulfat og 1-2 l Profi Bor. På grund af risikoen for udfældning anbefaler vi ikke her, at blande produkterne sammen, men at de udsprøjtes hver for sig.
Download PDF fil