Nr. 8 17. april 2020 Aktuelt nyt i marken Svampebekæmpelse i vinterraps Svampebekæmpelse i vintersæd Ukrudtsbekæmpelse i roer Aktuelt nyt i marken Rapsen er de fleste steder nu så langt fremme, at det ikke længere er aktuelt at bekæmpe hverken bladribbesnudebiller eller glimmerbøsser. For detaljerede anbefalinger til bekæmpelse af bladribbesnudebiller og glimmerbøsser henvises til Fokus på Marken nr. 4 fra den 24. marts. Nu da det bliver det varmere, er der flere der overvejer, at vækstregulere vintersæden. Men overvej nøje, om der er et behov, for det kan give udbyttetab at vækstregulere tørkestressede planter. Se billedet til højre, der er taget på Møn i denne uge. Alternativt kan man udsætte at tage beslutningen indtil der kommer vand. For detaljerede anbefalinger til vækstregulering af vintersæd henvises til Fokus på Marken nr. 5 fra den 1. april. Mange vintersædsmarker er nu i st. 31, så husk, at ukrudtsmidler som Atlantis OD, Cossack OD, Hussar Plus OD, Serrate og Mustang ikke må ikke bruges i hvede efter st. 32. For de øvrige vintersædsarter kan der gælde andre vækststadier. For detaljerede anbefalinger til ukrudtsbekæmpelse af vintersæd i foråret henvises til Fokus på Marken nr. 3 fra den 19. marts. Der er nu kommet en dispensationen til anvendelse af Asulox med reg. nr 501-56 i blandt andet spinat til frøavl avlet på kontrakt i 2020. Asulox må kun bruges som en båndsprøjtning og anvendes normalt i 2. og 3. sprøjtning med 0,5-1,0 l Asulox + 1,0 l Betanal. For detaljerede anbefalinger til ukrudtsbekæmpelse i spinat henvises til Fokus på Marken nr. 7 fra den 9. april.
Download PDF fil