Nr. 24 15. august 2020 • Aktuelt nyt i marken • Sortsresultater i vinterraps 2020 • Sortsresultater i vinterbyg 2020 • Bekæmpelse af spildkorn i vinterraps • Ukrudtsbekæmpelse med glyphosat i stubben efter høst Aktuelt nyt i marken Det gode høstvejr ser ud til at fortsætte til engang midt i næste uge. Lige nu vurderer vi, at ca. 75 % af årets høst er ved at være bjærget. Dette tal rummer selvfølgelig store regionale forskelle, hvor høsten i øst er ved at være færdig, mens man mangler knapt halvdelen i Nord- og Vestjylland. Selvom alt står i høstens tegn i disse dage, så er det også vigtigt at tænke på de kommende afgrøder. Selvom det er tørt lige nu, så skal vi huske, at vi så en del snegle i markerne i ultimo juni og primo juli, så sørg for at tjekke de kommende vintersædsmarker for snegle, så du er forberedt på problemets eventuelle omfang. Det første man kan gøre for at minimere risikoen for at de nyetablerede afgrøder bliver angrebet af snegle og/eller bladlus - og deraf følgende risiko for angreb af havrerødsot, er at bryde den grønne bro. Derfor bør jorden her i sensommeren holdes sort fra høst til såning af vintersæden enten ved hjælp af jordbearbejdning eller af en glyphosatsprøjtning. De først såede rapsmarker er kommet op – bedst på let og mild jord, mens det kniber mere på tørt og knoldet lerjord. Da rapsen er bejdset med midler, der har en begrænset effekt på rapsjordlopper, så er det
Download PDF fil