Hvilke ukrudtsmidler er der brugt forud for vinterraps? Specielt i tørre år har vi før set, at vinterrapsen spirer meget uensartet. Flere steder har årsagen været, at der forud for vinterrapsen var brugt ukrudtsmidler, der kan påvirke rapsen, hvis der ikke foretages en dybere jordbehandling før såning. Ved etablering af vinterrapsen bør du derfor være opmærksom på hvilke ukrudtsmidler, der er brugt i forfrugten og foretage en jordbehandling derefter. I tabellen nedenunder er listet de aktivstoffer og midler, man skal være opmærksom på, når der sås vinterraps. Der er ingen forbehold hvis der er brugt midler som Atlantis OD, Broadway, Mustang Forte, Zypar, Pixxaro, Starane 333 HL, U46 M mm. Aktivstof Clomazon + aclonifen Diflufenican Diflufenican + aclonifen Diflufenican + mesosulfuron + iodosulfuron Iodosulfuron Mesosulfuron + iodosulfuron Metsulfuron Middel Novitron DAM TEC DFF Mateno Duo Othello OD Hussar OD Hussar OD Plus Cossack OD Accurate Max Forbehold på etikette Grundig pløjning Efter en forårsbehandling bør der pløjes Pløjning anbefales Efter en forårsbehandling bør der pløjes Efter en tør sommer anbefales pløjning, mens grundig harvning efter en normal sommer Efter en tør sommer anbefales pløjning, mens grundig harvning efter en normal sommer Hvis der er anvendt mindre end 20 g pr ha, kan der dyrkes vinterraps Så vinterrapsen først i august Igen og igen ser vi, at det er altafgørende at få sendt rapsen tidligt i jorden, så den kan danne en kraftig pælerod inden vinteren. Den kraftige pælerod er motoren til, at rapsen kan lave et eventuelt comeback, hvis den bliver skadet af frost. Sørg derfor for et afbalanceret lavt plantetal på 30-40 planter pr. m2 og rettidig bekæmpelse af ukrudt. Så har du allerede der styr på, at rapsen ikke bliver presset til at hæve sit vækstpunkt. Og bliver det alligevel nødvendigt, findes der midler til at bremse væksten, så det livsvigtige hjerteskud forbliver ved jorden vinteren over. Vi opfordrer til ikke at gå på kompromis med etableringsforholdene. Så rapsen tidligst muligt i august måned i et veltillavet såbed uden udsigt til kraftig regn de første dage efter såning. Det optimale såtidspunkt for vinterraps ligger normalt mellem den 1. og 20. august. Der er stor forskel på, hvordan rapssorterne udvikler sig i efteråret, så vær opmærksom på de sortsmæssige variationer, der kan ses i skemaet til højre. De rolige væksttyper sås først og de hurtige typer til sidst.
Download PDF fil