I hestebønner bekæmpes de med 0,25 kg Karate 2,5 WG, 0,25 kg Lamdex, 0,20 l Mavrik Vita eller 0,20 kg Pirimor 500 WG pr ha, når skadetærsklen på 15 procent angrebne planter og begyndende kolonidannelse er overskredet. Bekæmpelse er aktuel indtil fuld bælglængde. I spinat bekæmpes de med enten 0,30 kg Karate 2,5 WG, 0,3 kg Lamdex, 0,25 l Mavrik Vita, 0,25 kg Pirimor 500 WG eller 0,14 kg Teppeki pr ha, når skadetærsklen på 15 procent angrebne planter er overskredet. Bekæmpelse er aktuel indtil begyndende parasittering, der typisk starter primo juli. For lusebekæmpelse i roer henvises til en selvstændig beskrivelse på side 4. Bemærk, at i ovenstående afgrøder gælder det, at der kun må behandles 1 gang med Kaiso Sorbie og Pirimor 500 WG, 2 gange med Mavrik Vita og Teppeki, samt 3 gange med Karate 500 WG og Lamdex på en sæson. Efterafgrøder – hvilken type passer til din ejendom? Der findes mange typer af efterafgrøder. Det er derfor vigtigt, at du præcis ved, hvad efterafgrøden skal bruges til, før du køber den, så den kan godkendes i en eventuel kontrolsituation. Vores sortiment dækker alle lovmæssige typer af efterafgrøder til MFO, pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Derudover tilbyder vi også forskellige efterafgrøder til jordforbedring med mere som f.eks. vintervikke og en blanding vi kalder Bodengare, der består af lupin, vikke, kløver, markært, hestebønne, honningurt, hør og solsikke. En del af vores efterafgrødesortiment kan du se i skemaet på næste side eller du kan findes det i vores folder DLG’s efterafgrøder 2020. MFO efterafgrøder skal bestå af en blanding af mindst to godkendte arter. Dertil har vi designet nogle færdige blandinger der er tilpasset dit sædskifte, og gør det nemt for dig at overholde reglerne. Vores favoritblanding er MFO Universal, der er god til sædskifter med raps, korn og stivelseskartofler. Hvis du har kålbrok på ejendommen, kan vi anbefale MFO korsblomstfri, som er uden risiko for opformering af kålbrok Pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, målrettede efterafgrøder samt obligatoriske målrettede efterafgrøder skal blot bestå af en enkelt art. Følgende arter kan anvendes: • korsblomstrede (radise, ræddiker og sennep) • honningurt (findes coatede for en bedre spredbarhed) • almindelig vinterrug
Download PDF fil