Nr. 11 27. april 2020 Aktuelt nyt i marken Bladrandbiller i ærter, hestebønner og kløverudlæg Sørg for at rydde løbende op i dit kemirum! Er din marksprøjte klar til resten af vækstsæsonen? Hvornår skal dyserne udskiftes? Valg af sprøjtedyser Brug af afdriftsreducerende dyser Regler for transport af planteværnsmidler Autorisation til køb af planteværnsmidler Aktuelt nyt i marken Husk, at blomster- og bestøverbrak skal sås inden den 30. april efter en forudgående mekanisk jordbearbejdning. Udsæden skal bestå af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Vi anbefaler en af vores to blandinger, nemlig enten blomsterbrak, som er sammensat af et udvalg af blomster, der gør sig godt til brak, vej- og grøftekanter. Vægtfordelt indeholder blomsterbrak 44% boghvede, 17% hørfrø, 15% olieræddike, 14% alexandrine kløver og 10% honningurt. Anbefalet udsædsmængde er 15-20 kg pr. ha. Bestøverbrak, der er sammensat af arter, som er rige på pollen og nektar til gavn for alle bestøvere som f.eks. bier, sommerfugle og svirrefluer. Blandingen har en lang blomstringsperiode. Vægtfordelt indeholder bestøverbrak 26% boghvede, 17% honningurt, 17% blodkløver, 15% hørfrø, 10% solsikke, 5% olieræddike, 3% foderradisse, 3% dild, 2% morgenfrue og 2% katost. Anbefalet udsædsmængde er 12-15 kg pr. ha.
Download PDF fil