Nr. 10 23. april 2020 Aktuelt nyt i marken Skadedyr under blomstring i vinterraps Ukrudtsbekæmpelse i kartofler Planteværnsmidlernes regnfasthed Aktuelt nyt i marken De tørre forhold gør, at vårsæden mange steder kommer uens op, men de tørre forhold gør også, at risikoen for manganmangel er større end normalt. Tidlig manganmangel behandles fra vårsæden har 3 blade på arealer, hvor det erfaringsvis forekommer manganmangel. Især på lettere og sortsandede jorde kan man ikke vente med at køre til den planlagte ukrudtssprøjtning. Vi anbefaler at køre med 1,0 l Profi ManganNO3 pr. ha eller 1,5 l Profi MnS166 pr. ha Det hjælper ikke at øge doseringen, men fortsætter behovet gentages behandlingen derimod 2-3 gange. I vinterhvede kan der desværre allerede nu findes gulrust (billedet), der skal bekæmpes ved forekomst med f.eks. 0,3 l Orius Max 200 EW eller 0,35 l Folicur Xpert pr. ha. Har man en modtagelig sort, hvor man vurdere, at der skal sprøjtes flere gange mod gulrust kan man alternativt også starte op med 0,3 l Comet Pro pr. ha for at spare på triazolregnskabet. Meldug kan findes, men typisk på udsatte arealer som f.eks. på lettere jorde og sydskråninger, og her anbefales en bekæmpelse med 0,2 l Talius pr. ha ved over 10 % angrebne planter. Skoldplet og specielt bygrust kan findes i de fleste vinterbygmarker, og har mange steder udløst en bekæmpelse. Hvis 1. svampesprøjtning ikke allerede er udført, bør den udføres snarest. I rug finder vi kun en anelse skoldplet på de nederste blade. I triticale er det mange steder let at finde gulrust og enkelte steder lidt meldug. For detaljerede anbefalinger til svampebekæmpelse i vintersæd henvises til Fokus på Marken nr. 8 fra den 17. april.
Download PDF fil