Vintersæden vokser godt til og er nu typisk i st. 31 til 32 (2 knæ). Er overvintret græsukrudt endnu ikke bekæmpet, så er det NU – dels fordi ukrudtet ellers bliver alt for stort, men også på grund af græsmidlernes sprøjtefrister, der kan aflæses i nedenstående tabel. Græsmidlernes må senest anvendes i nedenstående vækststadier Ukrudtsmiddel Hvede Afgrøde Vinterbyg Rug Triticale Atlantis OD 32 - 30 32 Broadway 39 - 39 39 Cossack OD 32 - 32 32 Foxtrot 39 30 30 30 Hussar Plus OD 32 32 32 32 Serrate 32 - 32 32 Topik EC 39 - 39 39 For detaljerede anbefalinger til ukrudtsbekæmpelse af vintersæd i foråret henvises til Fokus på Marken nr. 3 fra den 19. marts. Skadedyr under blomstring i vinterraps Imens rapsen blomstrer er det aktuelt at holde øje med skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Skadedyr i raps under blomstring kan bekæmpes med enten: • 0,3 l Biscaya OD 240 pr. ha eller • 0,15 kg Kaiso Sorbie pr. ha eller • 0,3 kg Karate 2,5 WG / Lamdex pr ha Biscaya OD 240 udgår fra handlen pr. 30. april 2020, men produktet må lovligt opbevares og anvendes indtil den 31. december 2020. Vær opmærksom på, at både Kaiso Sorbie, Karate 2,5 WG og Lamdex har bimærke, og derfor skal udsprøjtes i blomstrende afgrøder udenfor biernes flyvetid fra mellem kl. 21 og 3 om natten. Sprøjtningen holder kun 5-6 dage, og ny tilvækst er ikke beskyttet af insektmidlerne. Hold derfor øje med ny indflyvning en uges tid efter du har behandlet mod skadedyr. Biscaya OD 240 er kun godkendt til bekæmpelse af skulpesnudebiller, men virker også på galmyggene. Biscaya OD 240 er et systemisk middel, der fordeler sig i planten. Biscaya OD 240 må anvendes én gang pr vækstår.
Download PDF fil