Etablering af vårafgrøder Prioritering af såarbejdet Korn spirer ved 2-3 oC, mens bælgfrø gerne vil have et par grader mere. Vi anbefaler derfor følgende sårækkefølge: tidlige vårbygsorter, øvrige vårbygsorter, havre, vårhvede, ærter. Placering af gødningen er det optimale Så vidt muligt bør alle næringsstoffer placeres ved såning eller nedfældes før såning – det gælder også gylle, da det giver langt den bedste udnyttelse af næringsstofferne og det højeste udbytte. Kvælstoffet er det vigtigste næringsstof at placere, da det giver det største merudbytte for placering i forhold til bredspredning. Fosfor er meget immobilt i jorden. Derfor er det også godt at placere fosfor, navnlig ved lave fosfortal. Hvis jordens fosfor- og kaliumtal er høje, kan du bedre nøjes med sprede fosfor og kalium m.fl. oven på jorden inden harvning og såning, og så kun placere N- eller NS-gødning ved såning. Nedfældning af gødning før såning giver ca. 2/3 af placeringseffekten, afhængig af gødningstype og nedfældningsmetode. Sammenblanding af gødning og såsæd giver nogle udfordringer og indebærer nogle risici, som gør, at vi ikke anbefaler denne metode generelt. Men det kan være en løsning på bedrifter uden placeringsudstyr. Du må aldrig blande urea og såsæd, da det ødelægger såsædens spireevne. Øvrige gødningstyper må kun være blandet med kornet i kort tid inden udsåning. Ved store gødningsmængder kan rødderne blive svidt, når gødningen ligger tæt på såsæden i jorden. Gylleudbringning kræver, at jorden er afdrænet godt inden nedfældningen går i gang, hvilket kan forsinke såningen. Ved udbringning efter fremspiring kan det anbefales at placere lidt NS gødning ved såning, så afgrøden har noget kvælstof at starte på, og får dækket sit svovlbehov på 10-15 kg pr. ha. Ved store arealer med vårbyg der skal have gylle, kan du måske kombinere de to metoder, så du kan komme tidligt i gang med såningen og får spredt arbejdet med gylleudbringning. Proteinindhold i maltbyg Fra flere års Landsforsøg ved vi, at det optimale udbytte opnås ved et proteinindhold i vårbyg på ca. 10,3 pct. I maltbyg er basis for protein i intervallet 9,5 -11,0 pct. protein. Ved mindre protein end 9,0 pct. og mere protein end 11,5 pct. afregnes som foderbyg. Der er derfor flere gode grunde til at du skal tilstræbe 10,3 pct. protein i din maltbyg. Tidligere års kvælstoftilførsel og proteinindhold kan du bruge som pejlemærke for den rigtige kvælstoftilførsel i foråret 2019. Ved at øge kvælstoftilførslen med 10 kg N pr. ha øges proteinindholdet med ca. 0,2 procentpoint. Sengødskning af maltbyg øger risikoen for grønskud. Sengødskning eller delt gødskning af maltbyg er i teorien tillokkende, men du øger risikoen for grønskud, eller du kan få for ringe udnyttelse af gødningen under tørre forhold. Vi anbefaler derfor fortsat, at hele gødningsmængden placeres ved såning, indtil vi får sikre styrringsværktøjer, der kan fastslå behovet for en sengødskning. Hvis du vælger en delt gødskning bør den senest være foretaget i kornets st. 30 og med maximalt 30 kg. N Den anbefalede kvælstofmængde vil typisk variere fra ca. 100 kg N pr. ha på tidligere husdyrgødet jord med lav udbytteforventning til 150 kg N pr. ha på lerjord med høj udbytteforventning. Nutrax P+ bejdsning De største vårbygsorter i DLG har i 2019 kunnet leveres med Nutrax P+ bejdsning, der er en ekstra bejdsning. Denne såsæd kan være mere træg i såmaskinen end almindelig såsæd, så det er vigtigt, at du indsår din såmaskine separat, når du skal bruge Nutrax-P+ bejdset udsæd.
Download PDF fil