Nr. 33 16. december 2019 Sidste frist for anvendelse af Reglone i frømarker DLG´s majssortiment til sæson 2020 Få majsen godt af sted med startgødning Optimer majsdyrkningen med mikronæringsstoffer Invitation til DLG VækstForum i Ringsted den 8. januar 2020 Sidste frist for anvendelse af Reglone i frømarker Reglone kan ikke længere købes og fra den 4. februar 2020 er der anvendelse og opbevaringsforbud. Derfor er der kun ca. 6 uger til at få opbrugt evt. restlager i frøgræsmarkerne. For at opnå den største skånsomhed over for afgrøden og den bedste effekt på ukrudtet, er det vigtigt at afgrøden har stoppet væksten. Det milde efterår og den manglende frost betyder, at der formentlig stadig er vækst i mange marker. Reglone er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i rødkløver, hvidkløver med og uden udlæg af engrapgræs, engrapgræs, hvene og kommen i perioden december til og med den 3. februar 2020 med 1,0-2,0 l pr. ha. Reglone har desuden en ”minor use”-godkendelse til ukrudtsbekæmpelse i december-januar med 1,0 l pr. ha i hundegræs og 0,5 l pr. ha i flerårs rødsvingel med stor forekomst af væselhale. Reglone har god effekt mod græsarter som alm. rapgræs, spildkorn, enårig rapgræs, væselhale samt flere tokimbladede arter som blandt andet fuglegræs og små kamille. I engrapgræs tilpasses dosis efter de forekommende ukrudtsarter. Bygplanter kan bekæmpes med 1,0 l Reglone pr. ha og hvede med 1,5 l Reglone pr. ha. Alm. rapgræs og store enårig rapgræs kræver 2,0 l pr. ha. Svage udlæg tåler sjældent fuld dosis. I kløver bør der normalt anvende 2,0 l Reglone pr. ha. Hundegræs og rødsvingel bør du kun sprøjte med Reglone efter aftale med din frøavlskonsulent.
Download PDF fil