Vårsæd: Generelt bør hele kvælstofmængden og alle næringsstofferne placeres eller nedfældes ved såning. Vårsæd har en kort vækstsæson, og kommer der en forårstørke, er det ekstra vigtigt, at alle næringsstofferne er tæt på rødderne. Hvis ikke alle næringsstoffer placeres ved såning, bør de tilføres så tidligt i vækstsæsonen som muligt. Sengødskning kan give mulighed for, at regulere den samlede kvælstoftilførsel efter vejrforholdene i vækstsæsonen, og den kan være med til at øge såkapaciteten i foråret. Sengødskning kan dog give for dårlig kvælstofudnyttelse ved tørre forhold, og dermed en større risiko for grønskud, hvis tørke afløses af regn. Hvor der anvendes gylle, bør det nedfældes inden såning for at opnå den bedste udnyttelse. Maltbyg skal så vidt muligt gødes, så du opnår et proteinindhold på mellem 10,0 og 10,5 pct. da der herved opnås flere fordele. Du opnår det økonomisk optimale udbytte ved ca. 10,5 pct. protein. Ved at gøde til dette proteinniveau er der også længst muligt afstand til både det nedre og øvre niveau for fradrag eller kassation på grund af for lidt eller meget protein. Ved ca. 10,5 pct. protein har malten den højeste enzymaktivitet og bryggekvalitet, og kan dermed nemmest afsættes til malterierne. For hver 10 kg N ekstra pr. ha øges proteinindholdet normalt med 0,2 procentpoint. Gødskning efter fremspiring i maltbyg kan være en metode til at opnå det optimale proteinindhold i kornet. Vi har dog ikke mange erfaringer eller styringsværktøjer at gribe fat i, så metoden er meget usikker. Foderkorn der fodres op på bedriften eller afregnes efter proteinindhold skal gødes til mindst det udbytteoptimale. Hvis kornet sælges uden præmiering for højt proteinindhold, skal der gødes efter økonomisk optimalt udbytte. Silomajs: På husdyrbrug vil fosforreglerne ofte styre gødningspraksis. Der skal ofte tilføres mindre startgødning, hvorfor der skal følges op tidligt med gylle. Gylletilførslen kan evt. deles eller gyllen kan tilsættes nitrifikationshæmmer, så der er kvælstof til rådighed hele vækstsæsonen. Sukkerroer har et lavt kvælstofbehov med en meget flad udbyttekurve, så de kan normalt kvælstofgødes lidt under normen. Svovl er også et nødvendigt næringsstof. Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter og svovlmangel påvirker udbyttet, proteinprocenten og proteinkvaliteten. Derfor er det vigtigt, at vi husker svovl til alle afgrøder. På grund af industriens rensning af røggasserne er tilførslen af svovl fra atmosfæren faldet fra over 30 kg pr ha først i 80’erne, til vi i dag er under 5 kg svovl pr ha. Svovl udvaskes ligesom kvælstof, så i milde efterår med relativt store nedbørsmængder har vi også en øget udvaskning af svovl. Svovlmangel optræder derfor også oftest på lettere jorder eller på lettere pletter i marken. Svovl i husdyrgødning er organisk bundet, og første års virkning er så Visuelt ligner svovlmangel kvælstofmangel med lysere blade begrænset, at det anbefales at se helt bort fra denne mængde. I vinterraps og slætgræs skal der tilføres 20% svovl i forhold til kvælstofmængden, mens der i de øvrige afgrøder skal tilføres mindst 10% svovl i forhold til den samlede kvælstofmængde. Se de anbefalede svovlmængder til de enkelte afgrøder i tabellen på næste side.
Download PDF fil