Gødningsstrategi 2019 Kraftige vinterafgrøder skal startgødes forsigtigt Vinterafgrøderne står generelt rigtig flot, og vintersæden har allerede flere steder udviklet nye hvide rødder. Mange steder har vintersæden busket sig godt, og står nogle steder med så mange sideskud, at yderligere buskning ikke er nødvendig (se billede). Her skal gødskningen startes sent og med små mængder for at forebygge lejesæd. Senere såede marker på kølige lokaliteter står som normalt, og har behov for en normal startgødskning. Kvælstofoptimering Kvælstofnormerne i 2019 er de økonomisk optimale. Udbytterne i 2018 var meget små, og har efterladt ekstra kvælstof i jorden. For hver tons pr. ha du har høstet mindre, end du har gødet efter, er der efterladt ca. 20 kg N pr. ha mere i jorden. På sandede jorde i Vestdanmark er denne kvælstof sandsynligvis udvasket. På lerjorde i Østdanmark, hvor nedbøren i efteråret og vinteren har været så lille, at jorden nu knap er fyldt op til markkapacitet, må meget kvælstof forventes fortsat at være i rodzonen. Så det er meget forskelligt, hvordan vinterafgrøderne skal gødes her i foråret. Kvælstofprognosen, der kommer medio marts, vil også fortælle om der er ekstra kvælstof til rådighed for planterne. Der bør i 2019 være fokus på en tildelingsstrategi, der giver en harmonisk vækst. Det kan også være fornuftigt at graduere kvælstoftildelingen på baggrund af biomassemålinger f.eks. Cropsat. Vinterrapsmarkerne står meget flot, og de fleste steder er der tilmed en passende lav plantebestand hvilket giver nogle kraftige planter, der har plads til at lave sideskud, og som ikke går i leje. Rapsmarkerne skal derfor ikke startgødes for kraftigt. I gennemsnit af fire Landsforsøg i 2017 er der ikke opnået et signifikant merudbytte for en tredeling af forårstilførslen til vinterraps, sammenlignet med en todeling. En sen 2-tildeling eller en 3-deling kan dog være med til at begrænse risikoen for lejesæd, og sikre tilstrækkelig næringsstofforsyning til god frøfyldning. Det er vigtigt, at der også er kvælstof til rådighed ved frøfyldningen, da kvælstof ikke er så mobilt i en rapsplante som i en kornplante. Vintersæd: I år bør vinterafgrøderne ikke startgødes for tidligt eller for kraftigt. Du kan vælge mellem to oplagte strategier: 1) Todelt kvælstof f.eks. 30/70 ved henholdsvis vækststart og st. 31-32. 2) Tredelt kvælstoftilførsel, som mest er aktuel, hvis gødningstyperne påkræver det, eller der tilføres store kvælstofmængder som til f.eks. brødhvede, eller hvis du graduerer efter biomassemålinger. Gødningsstrategi, kvælstoffordeling, til vintersæd og vinterraps i 2019: Deling 2 2 3 3 Afgrødetilstand Kraftig Normal Kraftig Normal Afgrøder Foderkorn og raps Foderkorn og raps Brødhvede, højtydende raps Brødhvede, højtydende raps Vækststart St. 31-32 St. 49-59 30 pct. 40 pct. 25 pct. 30 pct. 70 pct. 60 pct. 55 pct. 50 pct. 20 pct. 20 pct. Fosfor, kalium og svovl m.fl. skal du tilføre så tidligt i vækstsæsonen som muligt, normalt ved den første gødskning eller en særskilt tidlig kørsel. Navnlig vinterraps skal have svovl tidligt i foråret, mens brødhvede også bør tilføres svovl ved proteingødskningen. I vinterraps og slætgræs skal tilføres 20 pct. svovl i forhold til kvælstofmængden, mens der i de øvrige afgrøder skal tilføres mindst 10 pct. svovl i forhold til den samlede kvælstofmængde.
Download PDF fil