Nr. 28 12. september 2019 Aktuelt nyt i marken Endelige sortsresultater i vinterraps 2019 Sortsresultater i vinterhvede 2019 Sortsresultater i triticale 2019 Sortsresultater i vinterrug 2019 Stankelben og aksløberlarver kan bekæmpes nu Aktuelt nyt i marken Hvis du ikke nåede, at bekæmpe ukrudt i vinterrapsen med et clomazonprodukt som f.eks. Centium 36 CS max 3 dage efter såning, så har du chancen igen her efter fremspiring. Centium 36 SC skal anvendes, når rapsen har 2-3 løvblade og ikke senere, hvilket betyder, at det kun er i sent såede marker en sådan sprøjtning kan være aktuel på nuværende tidspunkt. Anbefalet dosis er: 0,15 l Centium 36 CS Der kan forekomme en gulfarvning af afgrøden, men den vil normalt forsvinde i løbet af 3-4 uger. Selvom det kan se voldsomt ud, så er det ganske ufarligt og det har ikke betydning for udbyttet. For detaljerede anbefalinger til ukrudtsbekæmpelse i vinterraps i efteråret henvises til Fokus på Marken nr. 23 fra den 1. august. Der er fortsat meget stor forskel på forekomsten af rapsjordlopper og snegle rundt om i landet, så sørg for at holde godt øje med rapsmarkerne indtil de har 4-6 løvblade. Rapsjordlopper bekæmpes, hvis mere end 5 % af bladarealet bliver bortgnavet omkring rapsens kimbladstadie og frem til, at rapsen har 4 løvblade med 0,1 kg Kaiso Sorbie pr. ha.
Download PDF fil