Hvis blot én af dyserne afviger med mere end 10% i forhold til den korrekte ydelse eller 5% i forhold til gennemsnitsydelsen, bør alle dyserne udskiftes. Normalt bør dyserne udskiftes ca. hvert andet år, men det afhænger selvfølgelig meget af størrelsen på det areal, der overkøres på en sprøjtesæson, og hvilke planteværnsprodukter der anvendes. Valg af sprøjtedyser DLG anbefaler generelt at bruge lavdriftsdyser eller kompaktinjektionsdyser, der begge giver et fornuftigt spredebillede, samtidig med at risikoen for afdrift - i forhold til fladsprededyser reduceres væsentligt. Desuden anbefaler vi, at der monteres en lavdriftsdyse og en kompaktinjektionsdyse i samme størrelse/farve i tripletten. Det giver mulighed for at starte sprøjteopgaven langs markens skel med kompaktinjektionsdysen, dernæst sprøjte hovedarealet med lavdriftsdysen og senere muligheden for at færdiggøre en sprøjtning måske under lidt vanskeligere vindforhold - med kompaktinjektionsdysen blot ved at dreje på tripletten. Kompaktinjektionsdyse Hvis sprøjten er monteret med en ”5-let” vil vi anbefale, at der monteres en rød 040, en blå 030 og en lilla 025 kompaktinjektionsdyse sammen med en 030 og en 025 lavdriftsdyse. Husk at begge typer dyser kan leveres som vinklede dyser eller Twinjetdyser. I en triplet kan der f.eks. monteres en lilla 025 lavdriftsdyse, sammen med en lilla 025 kompaktinjektionsdyse og en blå 030 kompaktinjektionsdyse. Ved at vinkle sprøjtedouchen - med en vinklet dyse - får man en markant øget afsætning af sprøjtevæske på en lodret sprøjteflade som f.eks. et hvedeaks eller græsukrudt på kimbladstadiet. Forsøg på Flakkebjerg har vist en tydelig bedre effekt på græsukrudt med en vinklet sprøjtedyse og specielt med en fremadrettet vinkling. Man Twinjet Kompaktinjektionsdyse kan også montere en twinjetdyse, der vinkler både fremadrettet og bagudrettet. Når dyserne vinkles, øges afstanden til sprøjteemnet, og derfor bør sprøjtebommen sænkes en anelse, når man anvender vinklede dyser. Brug af afdriftsreducerende dyser Husk, at hvis der bruges afgiftsreducerende sprøjteudstyr kan afstandskravene til vandløb, søer og §3-områder nedsættes. Hvis der f.eks. anvendes en rød 040 kompaktinjektionsdyse kan afstandskravene til vandløb, søer og §3-områder i yderste konsekvens reduceres fra 20 meters afstand til 2 meters afstand. For at udnytte mulighederne for at reducere afstanden til vandløb, søer og §3-områder, skal sprøjtejournalen suppleres med følgende oplysninger:
Download PDF fil