Fluerne er ca. 5 mm og med gule-sorte striber på ryggen. Hvis du sætter dig ned i marken en vindstille dag, vil du evt. kunne se dem flyve og lande. Hvis du ser dem, har haft angreb tidligere, eller de varsles i dit område, bør vårhvede behandles. Det er de voksne fluer, der skal rammes, men det kan være svært at ramme dem på det rigtige tidspunkt. Eksempelvis sprøjtede en vårhvededyrker to gange i 2018, men alligevel blev afgrøden så kraftigt angrebet af bygfluelarver, at han valgte at wrappe afgrøden. Der er ikke midler godkendt til bekæmpelse af bygfluer. Bekæmpelse kan dog foretages med 0,2 l Karate 2,5 WG pr. ha, hvis der samtidig skal bekæmpes bladlus, kornbladbillens larve eller fritfluer. Det kan være nødvendigt med to behandlinger. Det er sjældent nødvendigt at foretage bekæmpelse i vårbyg. Symptomerne i vårsæd er korte strå med manglende gennemskridning og deforme aks, der ofte er halvsidegolde eller små (billede til venstre). Hvad kan man bruge en vejrstation til? DLG har via DLG Connect indgået en partnerskabsaftale med amerikansk Ranch Systems. Ranch Systems er en portal, som opsamler og monitorere en lang række informationer via sensorer. På et landbrug kan det f.eks. være temperaturovervågning i korn og frø lagre, i planteværnsrum, el-skabe, fyrrum osv. gylleovervågning vandovervågning En vejrstation fra Ranch Systems er et unikt værktøj, der udover informationer om aktuelle vejrforhold, kan give dig en lang række muligheder for at optimere dit markarbejde. En standard vejrstation kan udbygges med en lang række funktioner som f.eks. pyranometer (sol stråling), jord temperatur og jordfugt evt. i flere niveauer, kamera mm. Alle informationer i Ranchsystems kan kombineres og benyttes på tværs. For eksempel kan man med et lagerspyd og en vejrstation få automatisk korntørring, hvor en blæser kan styres og varme tilsættes efter de faktiske lager og vejr forhold. Alle data kan vises på pc og app på telefon, således man har hele sin ejendom med i lommen. Med DLG Connect korps af landsdækkende service biler, er service og support altid lige i nærheden. Få mere information på www.dlgconnect.dk eller kontakt Peter Søby direkte på ps@dlgconnect.dk
Download PDF fil