SÅDAN VASKER JEG RAMMER I KOLDT VAND AF JENS SPROEGEL jens@sproegel.dk Rammevask i koldt vand - lyder det som det rene vås? Eller kan man rent faktisk vaske og rengøre rammer i koldt vand? Mit svar på det sidste spørgsmål er: Ja, det kan man godt. I det følgende vil jeg forsøge at beskrive, hvordan jeg rengør, renser og desinficerer rammerne, når jeg er færdig med honninghøsten. Mange biavlere kender til det omfattende arbejde, det er, at rengøre brugte rammer om efteråret - med mindre vi vælger, at lade forhandlerne klare rammevasken for os. Når vi selv står for rammevasken foregår det med kogende vand i gruekedler (eller andre lignende kar), med kaustisk soda og brun sæbe. Det er ikke helt ufarligt at rode med og det sviner ganske betydeligt. Jeg har i flere år gået og tænkt på, om ikke der kunne være en lettere metode til at få klaret rammevasken på. En metode som vi ”små” biavlere kan bruge i vores biavl, og samtidig få et godt resultat uden alt for meget besvær. Jeg er ikke ude på at få biavlerne til udelukkende selv at klare rammevasken udenom forhandlernes professionelle rammevask. Tværtimod. Det er mit helt klare indtryk, at de laver et fantastisk godt stykke arbejde med rengøringen. Det er mere ment som et supplement, så vi alle måske får renset lidt flere rammer, og får det gjort hurtigt efter honninghøst, så smitte i videst muligt omfang undgås. Inspiration fra landbruget I mit daglige job er jeg foderstofhandler, og i den forbindelse har jeg rigtig meget at gøre med rengøring og desinfektion af stalde, drikkevand og lagerhuse. Til vask af stalde bruges der næsten altid koldt vand, og samtidig er overfladerne, der skal vask- Når jeg førhen har vasket rammer, er det foregået i gruekedel med kogende vand og kaustisk soda. Det sviner og er ikke helt ufarligt. 252 • AUGUST 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK
Download PDF fil