Gode råd til hunde i varmen: 1. Lad aldrig hunden være alene i bilen. Der bliver hurtigt meget varmt i bilen! Det er ikke nok at have nedrullede vinduer i bilen, da der stadig kan blive meget varmt. Det er bedre at lade hunden blive hjemme, hvis ikke der er mulighed for at tage den med ud af bilen. Der kan også blive meget varmt i bagagerummet i bilen selvom I kører, hvis solen står direkte på vinduet og der ingen aircondition er. Sørg for ikke at pakke tæt omkring hundeburet, tilbyd hunden vand og hold hyppige pauser hvor hunden kan luftes. Tabellen nedenfor viser hvor hurtigt temperaturen i bilen stiger. 2. Undgå ophold i direkte sollys, samt gåture på varm asfalt. Tag de lange gåture tidligt om morgenen og sent om aftenen, når der er køligere. Sørg for, at hunden kan opholde sig i skygge når den er udenfor. Undgå lang tids ophold i direkte sol, hunde kan også blive solskoldet. Især hunde med lys pels og hud samt korthårede hunde er udsatte for solskoldning. Husk at asfalt og sand hurtigt bliver varmt i solen. Brug 5-sekunders reglen: du skal selv kunne holde hånden på underlaget i 5 sekunder, ubesværet, ellers er det for varmt for hunden at gå på. 3. Det er vigtigt at hunden altid har adgang til frisk vand. Det er en god idé at sørge for, at hunden har ekstra vandskåle, både inden- og udenfor. Husk også at medbringe vand til gå- eller bilturen. Hvis hunden er dehydreret, kan vandet tilføjes elektrolytpulver til genoprettelse af væskebalancen. 4. Hjælp din hund med at køle sig ned. Giv din hund en kølemåttes om understøtter reguleringen af kropstemperaturen på varme dage. Denne omdanner hundens varme til kulde ved hjælp af simpel termodynamik. Måtten kan anvendes både hjemme og ude, og er også en god idé at have med i bilen. Du kan også stille et soppebassin eller baljer med vand i haven, som din hund kan køle sig i, hvis den har lyst. Lav eventuelt is af nedfrosset foder eller godbidder, som en lækkerbisken til din hund på en varm sommerdag. *Husk at kortsnudede, overvægtige, tykpelsede samt hjertesyge hunde kan være ekstra følsomme overfor varme. Hedeslag hos hund: Hedeslag hos hund kan opstå ved langvarigt ophold i direkte sollys, ophold i en varm bil eller ved anstrengende fysisk aktivitet i varmt vejr. De første tegn på overophedning kan være opsøgning af kølige områder/køligt gulv, voldsom halsen, tørreslimhinder og høj puls. Dernæst kan hunden blive urolig og forvirret samt gå i kramper, besvime og i værste fald dø. Ved mistanke om hedeslag, er det vigtigt hurtigt at køle hunden ned. Dette gøres bedst ved at flytte hunden ind i skygge, holde den i ro og nedkøle den med vand. Husk ikke at bruge iskoldt vand, dette får hundens blodkar til at trække sig sammen, og derved sværere ved at komme af med varmen. Brug helst vand med en temperatur på 15-20 grader- overbrus hunden hvis muligt, og sørg for at nedkøle de tyndpelsede områder på hunden, som lysken og bugen. * Alvorlige hedeslag er livstruende og kræver hurtig dyrlægebehandling. Kontakt derfor altid en dyrlæge, også selvom ovennævnte tiltag er sørget for! lll1
Download PDF fil