bør oftest kun anvende max. 80 g Paco Opvækst pr. høne pr. dag. Fra 17. uge Fra 17. uge kan man fodre med enten Hønsemix, som er rig på omega 3 og omega 6, eller anden form for fuldfoder. Der kan også bruges tilskudsfoder suppleret med korn, gerne hvede eller byg. Der skal i begge tilfælde sikres fri adgang til kalkskaller. Høns spiser ca. 2-3 gram kalkskaller pr. dag pr. høne, og stiller man kalkskallerne i en skål for sig, doserer de selv hvad de har behov for. Kalkskaller er vigtige for en god æggeskal. HØNS I HAVEN Høns kan enten leve i en hønsegård eller gå frit rundt i haven, der i øvrigt er et overdådigt spisekammer for de fjerede venner. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt, at hønsene har gemmesteder, hvor de kan trække sig tilbage, så de ikke bliver stressede, og så er det selvfølgelig vigtigt at sætte et hegn op, hvis de er så heldige at gå frit rundt. Køb hønsehuset eller byg det selv Dine høns skal selvfølgelig have et godt og trygt sted at bo, for så trives de bedst. Du kan enten købe et færdigt hønsehus, men hvis du er bare en smule fingernem, så kan du snildt bygge det selv. En af de vigtigste ting ved et hønsehus er, at hønsene ikke får træk. De har til gengæld brug for rigtig meget ilt, så det gælder om at tætne alle sprækker, men samtidig sørge for god udluftning. For at teste dit hønsehus for træk, kan du fx prøve at tænde en lighter på en blæsende dag og se, om flammen bevæger sig. Det er også vigtigt, at hønsehuset er tørt, og her er træspåner en rigtig god idé. Her vil hønsene typisk gå rundt om dagen, men om natten foretrækker de at sidde på en firkantet pind, der er ca. en halv meter over jorden. Hønsene vil gerne sidde tæt, og en tommelfingerregel siger, at der skal være en meter siddepind for hver fire høns. Uden mad og drikke, kommer æggene ikke! Derfor skal hønsene altid have adgang til frisk vand og foder. Her kan du med fordel hænge et vand- og et fodertrug op, så mad og drikke ikke ender på gulvet. Derudover skal der være en redekasse, hvor hønsene har fred og ro til at lægge deres æg. En kasse på ca. 40X40 cm passer fint, og tre høner kan sagtens deles om én kasse. Husk at lægge lidt halm eller hø i bunden som de kan ligge og hygge sig i. Redekasser med indbygget forsvindingsbakke, sikre at æggene triller væk, når hønen har lagt dem. Så undgår du nemlig, at der bliver hakket i skallen. Høns om vinteren Det er ikke noget problem at have høns om vinteren. De kan klare ned til 20 graders frost, men igen er det vigtigt at de ikke får træk. De skal gennem hele vinteren have adgang til tøet vand, her kan med fordel købes en varmeplade til vandskålen, så man er sikker på at vandet ikke fryser. Hvis man skal opretholde æglægningen gennem vinteren er det nødvendigt med kunstigt lys i hønsehuset. Høns bliver stimuleret af lys, og de har derved også nemmere ved at finde føde i en længere tidsperiode. Høns skal gerne have 12-14 timers lys i døgnet for at opretholde æglægningen. Udrugning af æg En hane til for hver 10 høns, vil normalt garantere af de fleste æg er befrugtede. Temperaturen er meget vigtig i forhold til udrugningen af æg, samt kvaliteten af æggene. Man kan enten lade hønen ruge æggene ud selv, eller med fordel købe en rugemaskine, hvor man har en fast temperatur på omkring 37w37,5 grad. Rugemaskinen sørger selv for at vende æggene. Det tager ca. 21 dage at udruge et æg. De vigtigste parametre ved udrugning af æg er: Temperatur, rugeæggets kvalitet, ventilation og udluftning, fugtighed, vending og afkøling.
Download PDF fil