Granulat Strøes ud hvor myrerne generer. Man behøver ikke at kunne lokalisere myreboet præcist. Myrerne tiltrækkes af sukkergranulatet, som de bringer med tilbage til boet. Her fordeles giften, og hele boet udryddes. Indeholder et bitterstof, der forhindrer mennesker og husdyr i at indtage midlet. Skader ikke prydplanter. Vælg et langtidsvirkende middel • Hvor: Udendørs f.eks. på terrassen, omkring huset og andre steder, hvor det kan være vanskeligt at lokalisere myreboet præcist • Hvornår: Når insekterne ses, samt forebyggende. • Hvordan: Strøes ud hvor myrerne generer Et samfund af de fire millimeter lange, sorte myrer består af en dronning og arbejdermyrer, som er sterile hunner. Kønsmodne myrer, de bevingede hanner og hunner, udvikles på særlige tidspunkter og findes altså ikke konstant i myresamfundet. Hanmyrerne udklækkes af ubefrugtede æg, mens hunnerne udklækkes af æg befrugtet på vanlig vis, og faktorer som føde og omgivelsernes temperatur er afgørende for, hvorvidt en larve bliver til en bevinget hun eller en arbejder. Hannens eneste funktion er at parre sig. Parringen sker i luften en lun højsommerdag. Myrerne sværmer eller, mere populært udtrykt, ”danser” i enorme mængder, og flokke af måger og andre fugle ses boltrende sig i nem jagt på den himmelske fastfood. Efter parringen dør hannen. Hunnen bider vingerne af og søger siden et passende sted at lægge sine æg og etablere myresamfundet. De sorte havemyrer overvintrer i frostfrie dybder og er inaktive indtil forårssolen vækker dem, og arbejdermyrerne sendes på jagt efter føde. Myrerne lever fortrinsvis af naturens honning, pollen eller søde væsker, og i særlig grad af bladlus-ekskrementer. Ofte ses myrerne i store mængder rundt om bladlus, som de værner mod angreb fra andre insekter. Dog består deres føde også af og til af smådyr, som de overmander og fortærer i flok. Når noget spiseligt opdages, udlægger myren et duftspor, således at andre myrer kan finde vej dertil. Endvidere kommunikerer de via berøring med antennerne.
Download PDF fil