Løbsskade? Dette skal du kigge efter Løbsskaden, som de tilbagekaldte Mike Hammer Green Shot patroner kan forårsage, (se relevante patrontyper og LOT numre HER) vil vise sig som en tydelig ring/bule på ydersiden af løbet umiddelbart efter kammeret. • På en Side by Side er skaden oftest mest tydelig på højre løb. • På en Over/Under er skaden mest tydelig på det løb, som man har valgt til sit første skud. Den bedste måde at tjekke sit gevær for ovenstående skade, er ved at holde sine løb op mod lyset og kigge hen langs løbene efter en bule umiddelbart efter patronkammeret. Oftest vil skaden kunne ses ved, at reflektionen fra lyset brydes i en ring rundt om løbet. Skaden er enkel at identificere, og kan ikke umiddelbart forveksles med andre skader. Hvis dit gevær ikke har synlige tegn på en ring/bule på ydersiden af løbet, som anvist på billederne, så har dit gevær ikke fået en løbs- skade, som følge af brugen af tilbagekaldte patroner. Vi har valgt at tilbagekalde alle de ovenfor angivne Green Shot patroner af sikkerhedsmæssige grunde, og vi opfordrer fortsat til, at alle, der har brugt patronerne, sørger for at tjekke deres gevær og reklamerer til os, hvis ovennævnte synlige tegn er til stede. Hvis du har denne skade på dit våben, så skal du registrere skaden HER. Udfyld reklamations-formularen og du vil få anvist en våbenspecialist/våbensmed, der kan verificere skaden. Det er vigtigt at understrege, at brugen af de tilbagekaldte patroner kun i få tilfælde har resulteret i skader på geværer. Du kan derfor sagtens have brugt en af de tilbagekaldte patroner, uden at dit gevær har taget skade. Af sikkerhedsmæssige grunde vælger vi at tilbagekalde alle patroner, der kan forsage skaden, og vi opfordrer alle til at tjekke deres gevær, og anmelde ovennævnte skade, hvis den opdages. Eksempel på løbsskader fra de tilbagekaldte Green Shot Patroner

    ...