ADVARSEL Tilbagekaldelse af Green Shot-patroner Grundet en fejl på haglskålene i haglpatroner af mærket ”Green Shot” har Land & Fritid af sikkerhedsmæssige årsager besluttet at tilbagekalde de nedennævnte produkter, da de potentielt kan udløse materiel skade på geværløb og i yderste konsekvens med risiko for personskade: Følgende produkter tilbagekaldes: Produktnavn: Green Shot 12x28x5 25 stk Green Shot 12x28x3 25 stk. Green Shot 12x28x4 Pap 25 stk. Green Shot 12x24x7 25 stk. Green Shot 12x24x4 67mm pap 25 stk. Green Shot 20x24x3 25 stk LOT-nr. E027L E027L E027L ; E041L E013L; E035L; E036L; E051L E032L; E041L E038L Hvis man har købt ovennævnte haglpatroner, skal man straks stoppe med at anvende dem og i stedet levere dem tilbage til den butik, hvor man har købt patronerne og få pengene retur. Haglpatronerne har blandt andet været forhandlet i Land & Fritid’s butikker, ligesom haglpatronerne også er forhandlet hos Nancke Jagtliv, Game&Gun, Aktiv Fritid, Maribo Jagt & Natur, Jagt-Jakt, JAFI, MichaelsJagt samt Nystrøm & Krabbe. De tilbagekaldte haglpatroner er alle solgt i perioden fra marts 2023 til dags dato, og er forhandlet i emballage, der er tilsvarende billederne nedenfor. Haglpatroner af samme mærke og varenummer, der er købt før marts 2023, og som er forhandlet i emballage tilsvarende billedet, kan man fortsat anvende forsvarligt. Mere præcist om baggrunden for tilbagekaldelsen kan oplyses, at vores foreløbige undersøgelser og konklusioner viser, at haglpatronerne i nogle tilfælde kan forårsage et forøget tryk i nogle geværløb, hvilket kan medføre en udposning på geværløbet lige ved kammeret. Vi er fortsat i gang med undersøgelser, der endelig skal bekræfte vores foreløbige konklusion, og vi vil komme retur med mere information herom snarest i forhold til, hvordan I som kunder skal forholde jer. Vi takker for jeres forståelse, og vi beklager de udfordringer, det måtte give. Hvis du har spørgsmål til denne information, bedes du kontakte: DLG Kundecenter telefon: 33686000 Mail: dlgkundecenter@dlg.dk
Download PDF fil