19 BREVDUEFORENINGER De danske brevdueforeningers historie går mere end 100 år tilbage i tiden. Foreningen består af 18 selvstyrende sektionsklubber samt mere end 130 lokalforeninger. Læs mere på www.brevduen.dk Han viser gæstfrit rundt blandt dueslagene hos Rødovre Brevdueforening, hvor han som juniormedlem blot betaler 50 kr. om måneden i leje for grunden. Dueslaget har han selv bygget. Vi hilser på pakistanske Ayub, der holder en anden slags duer, som konkurrerer i højtflyvning, mens Marks brevduer konkurrerer i den klassiske disciplin, hvor det handler om at flyve hurtigst hjem til dueslaget fra et fremmed sted, hvor duerne bliver sluppet løs i flok. – Der er en lidt gammeldags tone herude. Jeg snakker jo med de gamle medlemmer, og nogle gange er vi mest venner, andre gange mest konkurrenter, siger Mark. Jeg er med for at vinde I flyvesæsonen deltager Mark stort set i konkurrencer hver weekend. Fredag aften pakkes duerne ned, og lørdag morgen fragtes de til konkurrencens udgangspunkt. Det kan være den korte rute fra Halsskov – eller så langt borte som Barcelona. Så slippes de mange duer – f.eks. 3.000 – løs på samme tid, og deres indbyggede kompas gør dem på forunderlig vis i stand til at finde hjem igen. En flyvetur på mange hundrede kilometer, som tager adskillige timer, mens duernes ejermænd sidder derhjemme og bider negle. De bedste duer forlader hurtigt den fælles flok og finder den optimale rute. Duernes flyvetid registreres via en mikrochip, som stopper tiden, når duen passerer lemmen i sit dueslag. Så kan duens flyvehastighed regnes ud – og sammenlignes med konkurrenternes tider. konkurrencens bedste duer er der måske kun sekunder imellem, når de lander i deres respektive dueslag, mens andre duer måske kommer hjem flere timer senere. Mark er på ingen måde ligeglad med sine duers resultater – de skal helst være med i toppen af konkurrencerne. – Jeg er et konkurrencemenneske. Jeg gør ikke noget halvt. Jeg er med for at vinde, sådan er det. Og der ligger da en vis prestige i det, hvis man som junior kan slå de gamle og mere erfarne konkurrenter. Jeg har haft gode resultater, især sidste sæson, forklarer Mark. Forskerne har en række bud på, hvad der sker, når fugle finder vej. Men de har ikke et endegyldigt svar. Nogle mener, at fuglene benytter synssansen, andre at de navigerer efter solens og stjernernes placering. Men de fleste hælder til den forklaring, at brevduer kan fornemme selv små ændringer i jordens magnetfelt fra sted til sted. – Duer er ikke intelligente som sådan. De kan finde vej, og de kan flyve hurtigt, og så kan de ikke så meget andet, konstaterer Mark. Naturlige fjender Mens vi sidder ved et bord foran dueslaget og snakker, kigger Mark hele tiden op på himlen. En flok af hans duer cirkler over træerne, men det er ikke dem, Mark kigger efter. – Det er duehøgen. Sammen med spurvehøgen er den duernes værste naturlige fjender, og især i forårsmånederne slår de ofte ned på vores duer. Nogle år har vi et særligt aggressivt duehøgepar herude i Rødovre. Sidste år havde jeg fem høgeangreb, og jeg så selv høgen tage en af mine duer tæt på dueslaget, fortæller Mark. Han mister også duer på grund af trafikken – og når de flyver ind i højspændingsledninger. Men han afliver også selv de duer, der ikke er dygtige nok til at finde vej hjem. – En god brevdue er for mig en vinderdue. Den vinder ikke bare én gang, men holder et højt niveau i hver flyvning. Den skiller sig ud fra de andre. En due kan deltage i konkurrencer, fra den er fire måneder. Fra den er to år skal den gerne begynde at vise resultater og disciplin. Ud af et kuld på 30 unger, er der maksimalt to gode duer, som kan klare mosten, forklarer Mark. • ”Jeg er et konkurrencemenneske. Jeg gør ikke noget halvt” Duernes indbyggede GPS Den længste flyvning, hans duer har deltaget på, var fra Antwerpen i Belgien. En tur på cirka 800 kilometer, som en af hans ét-årige duer overraskende gik hen og vandt. - Det var en meget stor dag for mig, siger Mark. Det er stadig et mysterium for forskerne, hvordan en brevdue kan finde hjem – når den lukkes ud på et fremmed sted, hvor den aldrig har været før. Som om duen har en indbygget GPS, sætter den hurtigt kursen mod hjemmet, flere hundrede kilometer borte. Brevduer kan dog ”kun” finde ud af at søge hjem. Man kan altså ikke få dem til at flyve til en destination, de ikke kender.
Download PDF fil