Side 4
4 DLF Tidsskrift for Frøavl / Juni-Juli 2023 BEDRIFTSBESØG Planteavl med frøavl som speciale Bækgården ligger ved Præstø i et naturskønt og kuperet område på Sydsjælland, hvor der er lang tradition for frøavl. Her driver Peter Dalsgaard Rasmussen sit landbrug på god lerjord, hvor mange af arealerne hælder lidt mod syd. Udover landbruget og frøavlen er han også engageret i den lokale landboforening Engrapgræsmarkerne må meget gerne blive ”gamle”, hvilket hos mig vil sige op til fem år, men jeg holder god afstand i sædskiftet imellem udlæggene Peter købte Bækgården i 1991 med 35 ha. Siden da er bedriften løbende udvidet med opkøb af ialt yderligere syv ejendomme, så han i dag driver 241 ha. Med frøavl af flerårige arter igennem mange år, er indholdet af organisk materiale også øget, hvilket er en stor fordel, og gør den lerede jord mere dyrkningssikker. Vårbyg 62 Vinterhvede 48 Rødsvingel 30 Engrapgræs 32 Hvidkløver 16 Vinterraps 19 Andet 34 I alt 241 ha Figur 1. Afgrødefordeling på Bækgården 2023 Sædskifte med hvidkløver og engrapgræs Peter har altid dyrket hvidkløver og engrapgræs udlagt traditionelt sammen i vårbyg. ”Engrapgræsmarkerne må meget gerne blive ”gamle”, hvilket hos mig vil sige op til fem år, men jeg holder god afstand i sædskiftet imellem udlæggene, siger Peter. I fodertyperne af engrapgræs er udbyttet i 1. årsmark- erne ofte til den lave side, hvorimod de gamle marker præsterer de højeste udbytter. Det kræver både, at man har styr på skadedyr og på især det græsukrudt, der ikke kan frarenses. ”Og så skal vandforsyningen være i orden for jo ældre marken er, jo mere vand har afgrøden brug for. Sidste år var jeg meget heldig at få 30 mm den 25. maj, og det var guldregn på en 4. års Lato mark,” hvor udbyttet blev omtrent det dobbelte af sortens gennemsnitsudbytte, fortæller Peter. ”Her på Bækgården, hvor vi stadig har marker, der ikke har været dyrket engrapgræs på, er det mest hejre og væselhale vi slås med. Hjemme på Dalsgård, der er mit Birthe Kjærsgaard Avlschef Østdanmark Mogens Andersen Frøavlskonsulent Sydsjælland
Side 5
DLF Tidsskrift for Frøavl / Juni-Juli 2023 5 Det kuperede landskab kan anes i rødsvingelmarken øverst i billedet. Rødsvingel- marken skal høstes som 2. års og er sorten Wagner. Nederst er 1. års engrapgræs Dakisha. Ned igennem naturarealet midt i billedet og ud til venstre skal bækken igen blotlægges og genslynges i et naturprojekt T.v. vinterraps LG Aviron lige før blomstring, t.h. engrapgræs Lato. I yderomgangen, hvor der ikke må græsukrudtsbekæmpes med Reglone, er der sået korn. I baggrunden ses Præstø fjord fødehjem, kan vi godt se på ukrudtsbestanden, at der har været dyrket engrapgræs igennem mange år, og her er det største problem almindelig rapgræs”, siger Peter. Agerrævehale er der kun set i ét tilfælde på Bækgården. Det var et sted, hvor den første halmballe var placeret af presseren. Den plet har været under skærpet tilsyn siden, og problemet er blevet løst i opløbet. stubben pudses i bund. Opfuringer får en tur med rotorsættet, før vinterrapsen sås med Rapid såsættet. Rapsen tilføres 80 kg N pr. ha i efteråret for at hjælpe til med omsætningen af ”rødsvingel- måtten”. I november behandlles rapsen med Kerb, som blandt andet bekæmper rødsvingel og væselhale. I 2022 høstede Peter 6.025 kg vinterraps pr. ha i LG Aviron, så sorten har fået genvalg til 2023. Vinterraps og rødsvingel sanerer for græsukrudt ”Det er blandt andet på grund af hejre og alm. rapgræs, at jeg gerne vil dyrke rødsvingel, inden vi kommer tilbage med hvidkløver og engrapgræs,” forklarer Peter. ”I rødsvingel kan vi bekæmpe netop disse ukrudtsgræsser effektivt. Når vi har fra 25-30 pct. med frø i sædskiftet, er det nødvendigt at bekæmpelse af græs- ukrudt får fuld fokus i alle afgrøder. Til supplement for marksprøj- ten, er vi også flittige med håndweedwiper i frømarkerne.” Ca. 1/3 af arealet er vårbyg, og her anvendes DFF før fremspiring af ukrudtet som en standardløsning. Peter har kun 1. års vinterhvede, og her sker græsukrudtbekæmpelsen i efteråret med Mateno Duo + Boxer, suppleret med Broadway og Atlantis om foråret. Såningen af vinterhvede sker efter den 20. september, hvilket medvirker til at reducere fremspiringen af græsukrudt betragteligt. Vinterrapsen bliver etableret efter rødsvingel. Inden pløjning bliver den afhøstede frømark behandlet med Roundup og rødsvingel- Peter Dalsgaard Rasmussen med hans tro følgesvende og frøavlskonsulent Mogens Andersen t.v. Ændret strategi mod snudebiller i hvidkløver Med frøavl af hvidkløver i mere end 50 år, er der igennem tiderne høstet både høje og lave udbytter. Et år blev der tjent til betaling af hele gården, og det næste blev sækken med råvaren kørt til frø- renseriet i personbilen. I 2021 var udbyttet lavt. Det skyldtes et massivt angreb af snudebiller, der ikke kunne bekæmpes trods ihærdige forsøg. Det gav anledning til en ændret strategi, og ”spandeprøven” blev taget i brug i 2022. Kløvermarken behandles nu efter fund af skadedyr. Afgrøden afpudses og wrappes hvis afgrødemassen er stor, og der er udsigt til god genvækst. Det giver de bedste forhold for effekten af skadedyrsmidlerne, og udbyttet i 2022 var mere end dobbelt så højt som året før. Arealet med hvidkløver er afpasset til, at høsten skal kunne klares på to dage. Afgrøden bliver skårlagt med BCS slåmaskiner, og pickupbordet på mejetærskeren får let samlet skåret op. Rødsvingel uden udløbere I år hedder sorten Wagner, og før den har Peter haft andre rød- svingelsorter uden udløbere. Sorter uden udløbere kræver ekstra af etableringen, da disse sorter gror langsommere til. ”I 2022 høstede jeg to 1. års marker udlagt henholdsvis i vinter- hvede og vårbyg. Her var udbyttet højest i marken udlagt i vinter- hvede. Det er spændende om det bliver modsat i 2. års markerne i år. Problemet med udlæg i vinterhvede er risikoen for større indhold af væselhale,” konstaterer Peter. Mellem 1. og 2. høstår har rødsvin- gel bedst af en afbrænding, men afbrænding af rødsvingel uden udløbere kan være risikabelt. Som alternativ til afbrænding bliver marken pudset helt i bund efter høst med slagleklipperen, og der- efter bliver afgrøden afpudset efter behov med rotorslåmaskinen. ”Wagner er en spildsom sort, og jeg er klar til at skårlægge afgrøden med BSC slåmaskinen inden tærskningen, hvis der er risiko for et stort dryssespild, som vi oplevede i 2021,” oplyser Peter. Fortsættes på næste side
