Side 4

Markedsberetning 4 Tegn på endnu en god sæson Søren Halbye Salgs- og marketingdirektør Frøhøsten 2019 har sammenlignet med de tre foregående høstår været en ren fornøjelse med en udbytteprognose på indeks 107 i forhold til femårs-gennemsnittet. Det var tiltrængt og godt at få forsyningsbalancen genoprettet. Selv om salgssæsonen 2019/20 indtil nu ikke har nået det flotte niveau, som vi oplevede i 2018/19 er det stadig gået godt. Vi håber på et godt forårssalg, hvor det største aftræk finder sted ” Foråret 2019 bidrog med en flot afsætning og fuldendte en af de bedste salgssæsoner, som vi længe har set i Vesteuropa ” Foråret 2019 bidrog med en flot afsætning og fuldendte en af de bedste salgssæsoner, som vi længe har set i Vesteuropa. På et tids- punkt blev vi nødsaget til at re-allokere frø, som vi ellers havde reserveret til det kinesiske marked, for at opfylde den store efter- spørgsel fra særlig det nordvestlige Europa. I Rusland så vi desvær- re en nedgang i eksporten, men på trods af et mindre salg på det kinesiske og russiske marked blev det alligevel en rigtig god sæson, og de europæiske frølagre blev reduceret. Tidsskrift for Frøavl 4/2020 Stor høst i 2019 giver mindre forårsudlæg Med en af de bedste salgssæsoner i Vesteuropa nogensinde lagt bag os var det med spænding, at vi så frem mod frøhøsten i 2019. Høstprognosen viser et udbytteindeks på 107, og på tværs af Europa vurderer vi, at udbytterne ender på et gennemsnitligt niveau. Dermed har vi brudt rækken af høstår, der har ligget under femårs- gennemsnittet. Høst 2019 var arealmæssig den største, som DLF nogensinde har haft i Danmark. Med et udbytteindeks på 107 når vi op på den absolutte største høst i mængder, som vi skal håndtere

Side 5

5 igennem hele systemet fra rensning til blanding, emballering og afsætning. Høst 2019 har således rettet op på de forsy- ningsmæssige udfordringer, som vi har haft i nogle arter. Sidste forår havde vi behov for et større ud- læg som kompensation for de udlægsmar- ker, der tørrede væk i 2018. Det betyder, at vi har mange 1. års marker i 2020 og til- svarende 2. års marker i 2021. Konsekven- sen er desværre, at vi er nødt til at tilpasse forårsudlægget i 2020 i flere arter med et mindre udlæg for at sikre, at vi opretter den rette balance mellem frølageret i DLF og det generelle europæiske marked. Kun derved kan vi sikre et fortsat godt frømarked. Godt gang i ordrebøgerne Ordrebogen for indeværende sæson ser fornuftig ud, og særlig det tyske marked ligger godt til, hvilket normalt er udtryk for et sundt europæisk engrosmarked. Det er også glædeligt at se, at efterspørgslen på frø på tværs af de vigtigste europæiske en- grosmarkeder ser ud til at ligge på et godt niveau. Afskibningerne af frø fra Danmark er også fulgt godt med, så vi vurderer at ud- gangspunktet for en normal til god sæson i 2019/20 er til stede. Stabilt salg til fodermarkedet Det er knap så sjovt at sammenligne salgs- tallene i efteråret 2019 med 2018, som var exceptionel gode. Men sammenlignet med efteråret 2017, der var mere gennemsnit- ligt, har vores distributionsselskaber haft et pænt aftræk af fodergræsblandinger. Mælkeprisen har i 2019 ligget stabilt med meget lave udsving og forventes at fort- sætte på et stabilt niveau i 2020. Når man dertil lægger en lav rente, stigende effektivitet og rimelig billigt foder, er der gode og stabile udsigter for mælkeproducenterne. Pæn afsætning til det professionelle plænegræsmarked Efterårssalget til de professionelle plænegræskunder har været ganske pænt og på et højere niveau end normalt for vores distribu- tionsselskaber i Vesteuropa. Hvis foråret forsætter, som efteråret er sluttet, kan vi håbe på, at 2019/20 går hen og bliver en rigtig god sæson i dette segment. Godt fra start til de private forbrugere Vores distributionsselskaber i Europa har formået at få solgt mere plænegræs ind til de private forbrugere i indeværende sæson sam- menlignet med sidste sæson. Selvom langt størstedelen af trækket fra plænegræskunderne ligger i foråret, er det godt at se, at vi har fået en god start. Det skyldes blandt andet, at vi har fået fat i nye kunder på det franske detailmarked. Det er et prismæssigt svært marked at operere i, og konkurrencen er knivskarp. Eksporten ud af Europa er i forandring Det kinesiske marked er blevet mere uforudsigeligt, end vi tidligere har oplevet. Eksporten til Kina var i 2018/19 under normalen, hvilket har flere årsager. Et mindre forbrug og et større lager i nogle arter kombineret med komplicerede regler for fortoldning og importtil- ladelser for de kinesiske importører har ikke været befordrende for importen. Og med den knappe forsyning, vi oplevede i 2018/19, valgte vi at tilgodese vores kunder i nærmarkederne. Vi oplever også forandringer i det russiske marked. Adgangsbarrie- ren til markedet er blevet sværere at forcere. Det giver sig blandt andet udslag i at gebyrerne for at få nye sorter optaget på den russiske sortsliste er mangedoblede, hvilket gør det praktisk talt umuligt at lancere nye sorter til det russiske marked. Miratorg, der er Ruslands største producent af kød og som tidligere har været vores største kunde på det russiske marked, har valgt at investere i eget frørenseri og er i gang med at opbygge en lokal frøproduktion til hjemmemarkedet. Det kommer nok til at tage nogle år før de opnår fornuftige udbytter og får noget brugbart igennem maskineriet, men landbrugsjord er der nok af i det store land, og russerne er ganske gode til at finde pragmatiske løsninger. Det nordamerikanske marked efterspørger også frø af eksempelvis alm. rajgræs fra Danmark. Amerikanerne kræver en ganske høj kva- litet og rent frø uden enårig rapgræs, hvilket skaber lidt udfordringer, når vi tager kvaliteten af årets høst i betragtning. Den grønne dagsorden spiller en stigende rolle Klimadebatten forplanter sig også ind i frøverdenen, og bestræbel- serne på at blive mere miljø- og klimabevidste og finde mere bære- dygtige løsninger fylder mere og mere hos vores kunder. Det be- tyder, at efterspørgslen på ressourceeffektive løsninger med lavere klima- og miljøaftryk er stigende. Det er vores opgave at imøde- komme denne efterspørgsel og bidrage med produkter og markeds- føring, der kan levere på klima og miljø. Heldigvis har vi en god base i vores forsknings- og udviklingsmedarbejdere, som leverer sorter og frøteknologi, der passer rigtigt fint i den grønne dagsorden med større egenproduktion af protein, bedre foderudnyttelse og mange flere kløvergræsmarker. fortsættes næste side Tidsskrift for Frøavl 4/2020

    ...