Side 4

4 DLF Tidsskrift for Frøavl / Juni-Juli 2024 BEDRIFTSBESØG Sund jysk fornuft – og så er der altid kaffe på kanden Lidt nord for Randers driver brødrene Niels Arne og Jens Damsgaard Rasmussen bedriften I/S Damsgaard Rasmussen. Mottoet er: Udnyt det vi har optimalt, og keep it simple Brødrene har hver indskudt deres jord, 230 ha fra hver, til I/S Damsgaard Rasmussen, som de ejer i fællesskab. I 2018 blev Svallinggaard på 355 ha opkøbt i I/S’et. Udover egne arealer er der forpagtet omkring 400 ha. I 2024 er der bortforpagtet 178 ha til en kartoffelavler. Brødrenes mor bor på Nyvangsgaard og er stadig en aktiv del af bedriften. Hun bringer mad ud i høst og har altid kaffe på kanden. Niels Arne Rasmussen er gift med Janne, der arbejder med salg i Vink Plast. Niels Arne har Rasmus (22) og sammen med Janne har parret sønnerne Villiam (17) og Ludvig (13 år). Niels Arne købte Handest Østergaard på 230 ha i 2004. Jens Erik Rasmussen er gift med Dorthe, som er frisør i Randers og de har datteren Ida på 11 år. Jens bor på Winthers- eje, som deres forældrene forpagtede i 1972 og købte i 1982. Jens overtog Wintherseje og Nyvangsgaard af forældrene i 2006. Arealet er tilsammen på 230 ha. Niels Arne til venstre og Jens til højre foran stuehuset på Wintherseje Udover brødrene er der to fastansatte. En af de ansatte kører fast med marksprøjten i sæsonen og har ansvaret for, at det bliver udført korrekt. Han er selv i direkte kontakt med planteavlsrådgivere omkring detaljer vedrørende behandlinger. ”Det er ikke sådan, at vi ikke følger med i behand- lingerne i marken, men han er super god til sprøjtearbejdet,” siger Niels Arne. I forbindelse med høsten bliver der hyret ekstra mandskab. Figur 1. Afgrødefordeling på I/S Damsgaard Rasmussen Vinterhvede Vårbyg Alm. rajgræs Esquire Vårbyg med udlæg Vinterraps Kartofler (udlejet) I alt 404 ha 220 ha 82 ha 95 ha 155 ha 178 ha 1134 ha Uddannet inden for andre brancher De to brødre er ikke traditionelt uddannede landmænd. Jens er uddannet som anlægsgartner og kloakmester, mens Niels Arne har en grunduddannelse fra Viborg Landbrugsskole og derudover også en uddannelse inden for vognmandsbranchen. Uddannelser som de har haft glæde af i bedriften, selv om de dog ikke længere har lastbiler. De deler en stor interesse for maskiner, og selv om de begge erklærer, at de i hvert fald ikke er overmekaniseret, kan vi dog fornemme, at det modsatte heller ikke er tilfældet. Afgrødefordelingen er relativt enkel Figur 1 viser afgrødefordelingen, hvor mottoet ”keep it simple” også skinner igennem. Vinterhvede er den største afgrøde og i år med sorterne Pondus og Stokes. I vårbyg er maltbygsorten Laureate valgt. De fleste ville nok vælge mindst to sorter til rapsarealet på 155 ha, men alle lodderne er sat på LG Aviron. Et areal til kartofler er udlejet. Lars Callesen Gade Frøavlskonsulent Himmerland Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark

Side 5

DLF Tidsskrift for Frøavl / Juni-Juli 2024 5 Maskinparken er grøn ”Maskinparken består både af nyt og gammelt”, fortæller Niels Arne, og han deler historien om, hvordan han fandt en brugt harve til 200.000 kr., som de har haft stor glæde af siden. Maskinerne behøver ikke nødvendigvis at være nye, men kapaciteten er højt prioriteret. De udnytter deres store netværk til at finde de maski- ner, der lige præcis er behov for. I 2007 startede Damsgaard Rasmussen med pløjefri dyrkning. Den første Horsch Tigerdrill 6 m blev købt i 2009. ”Med Tigerdrillen fik vi to behandlinger slået sammen til en, hvilket er med til at holde omkostningerne til lønninger nede,” siger Niels Arne. Traktorerne er overvejende John Deere, selvom der dog har sneget sig et par røde traktorer ind. Også mejetærskerne er John Deere og begge er udstyret med MacDon skærebord. For at optimere ud- nyttelsen af maskinparken bliver der ryddet en del sne for en ekstern privat virksomhed. ”Vi startede med at rydde sne i 1982, og i dag kører vi med fire sneplove, hvor de to også kan salte vejene,” forklarer Niels Arne. Udover snerydning bliver der også arbejdet for Randers Havn i forbindelse med losning af træpiller. Drænarbejdet bliver også udført også hos eksterne kunder til timetakst. Vejret i 2023 og 2024 har i den grad tydeliggjort, hvor vigtig dræning er, og der er derfor arbejdet på højtryk i det sidste halve år både hjemme og ude hos andre. Drænspuleren er stadig i gang med opgaver her i starten af maj Brak som forfrugt til solceller På spørgsmålet om hvor meget blomster- og bestøverbrak der skal sås på bedriften, forklarer Jens: ”Som sagt er min opgave at holde værdien oppe på jorden, og brak forringer værdien. Når et areal ligger brak fjernes fokus fra arealet og eventuelle stoppede dræn bliver ikke ordnet. Desuden er ukrudtsproblemet massivt, når arealet igen skal i omdrift.” Derfor har bedriften kun de lovpligtige fire pct. der er placeret på et areal, hvor der til næste år skal etableres solceller. Maskinoversigt Traktorer Mejetærskere Marksprøjte Såmaskine Jordbehandling og gødskning Andet Et udsnit af de mange grønne traktorer og en enkelt rød Steiger 500 CVX, Case Optum 300, John Deere: 9430, 8530, 2 * 7930, 6910 S 2 stk. John Deere S 790 med 41 fod MacDon skærebord Dammann, DT 3200, 36 m Horsch Focus TD, 6 m såmaskine Horsch Terrano harve, 12 m, harve, Horsch Terrano harve, 6 m, Agrisem tallerkenharve 12 m, Dalbo tromle, 12 m, Bredal F8 gødningsspreder Spearhead afpudser, 7,3 meter, Solus SP 3000 drænspuler, Terex gravemaskine, Sneglevogn 3 stk., vogne 3 stk., Merlo teleskoplæssere, Stoneless stensamler til ATV Dræningen tager Jens sig af Det er et ”must” hos Damsgaard Rasmussen, at markerne skal være veldrænede. Jens, der er uddannet kloakmester, bruger meget tid på at dræne og spule dræn. ”Dræning er med til at holde værdien oppe på jorden. Ofte oplever vi, at der i forbindelse med kabelarbejde ikke bliver taget hensyn til dræn. Vi ser eksempler på kabler, som er pløjet lige gennem drænslangen, ” siger Jens. Når der skal graves kabler ned hos Damsgård Rasmussen, er Jens altid med i processen, og han får tjekket, at ingen dræn bliver ødelagt. Drænspuling foregår med et spulerhovede, der kan fjerne rødder fra f.eks. raps, så vandet kan løbe frit. Hvis det er trærødder fra f.eks. pil, er det ikke altid muligt at spule sig ud af problemet. Alm. rajgræs Esquire – udlagt i vårbyg Niels Arne har været med til at dyrket frø siden 1972, og rækken af frøår har kun været brudt et enkelt år i perioden. Etableringen foretages pløjefrit. Forberedelsen til såbeddet foretages med en 12 m Horsch Terrano harve uden pakvalse med en eller to over- kørsler efter behov i 15-18 cm dybde. Såningen sker med 6 m Horsch Focus TD, der er indstillet til at så på dobbelt rækkeafstand. Jorden får således en dyb bearbejdning i forbindelse med såning. Umiddelbart efter såning tildeles DFF mod ukrudt, og det er normalt tilstrækkeligt til at holde det enårige rapgræs nede. Der er tre marker med frø til høst 2024, men i en af dem har DFF behandlingen ikke kunne løse problemet med enårig rapgræs tilfredsstillende. Derfor blev Kerb 400 SC afprøvet her i foråret med 0,2 l pr. ha. Det har haft en god virkning uden at påvirke afgrøden. Gødningsniveauet er 170 kg N pr. ha. Normalt forsøger man at undgå gylle i frømarken hos Damsgaard Rasmussen, men i år har en af markerne fået halvdelen af kvælstoffet i gylle, da det var den eneste mark, hvor det var muligt at køre. Virkningen har været god, og marken er blevet meget kraftig. Derfor er vækstreguleringen indledt i vækststadie 32 med 0,25 l Moddus M pr. ha. Ukrudtssprøjtningen er klaret med 0,6 l Catch + 0,05 l DFF pr. ha. Ved begyndende skridning bliver vækstreguleringen sandsynligvis fulgt op med 0,4 l Moddus M + 0,2 l Comet Pro + 0,4 l Folicur Xpert pr. ha, så afgrøden er dækket af mod bladsvampe, men behovet for vækstregulering vurderes før sprøjtning. Når græsset blomstrer i sidste halvdel af juni er der planlagt en sidste behandling mod svampe med 0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro pr. ha. Fortsættes på næste side

    ...