Side 4
4 DLF Tidsskrift for Frøavl / Februar-Marts 2025 BEDRIFTSBESØG Universitet, frøavl og bestyrelsespost i DLF Jens-Martin Bramsen er nyvalgt bestyrelsesmedlem i region 2, der dækker Samsø, Syd- og Vestjylland. Den 48-årige Jens-Martin Bramsen er 5. generation på slægtsgården Feldumgaard, der ligger på nordsiden af Haderslev fjord Myndighedsbetjening og økonomiske analyser klares for det meste fra hjemmekontoret Jens-Martin overtog slægtsgården i 2008, men først i 2016 flyttede han og hustruen Majken til Feldum. Majken arbejder som høretalekonsulent, og parret bor i det store stuehus med deres tre børn, Ingrid (12), Johannes (11) og Knud (8). Jens-Martin er uddannet jordbrugsøkonom og har en Ph.d. i drifts- og adfærdsøkonomi. De første otte år efter overtagelsen boede familien i København, hvor gården blev passet i weekender, ferier og under tre måneders årlig orlov. Han arbejder nu deltid som seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Køben- havns Universitet. Hans arbejde omfatter myndigheds- betjening for fødevareministeriet, hvor han udarbejder rapporter om landbrugets økonomi og løser ad-hoc opgaver som udviklingen af en erstatningsmodel for fjerkræ ved fugleinfluenza. Derudover underviser han i regnskab, virksomhedsforståelse og produktions- økonomi. "Myndighedsbetjeningen kan jeg for det meste klare hjemmefra, men jeg pendler til København én dag om ugen i undervisningsperioder," forklarer Jens-Martin. Han ser sin kombination af teoretisk baggrund og praktisk erfaring som en styrke både på gården og i bestyrelsesarbejdet. Feldumgaard er en typisk østjysk proprietærgård med 157 ha overvejende rigtig god agerjord, JB 6-7, samt 15 ha skov. Der er en fantastisk arrondering lige rundt om ejendommen, og en beliggenhed tæt ved Haderslev fjord og Lillebælt. I alt driver han 279 ha, hvoraf de 122 ha er forpagtet. Hvede (fremavl) 55 ha Hvede (sortsbl.) 48 ha Vinterraps (Academic) 41 ha Spinat/Havre 41 ha Vårbyg med udlæg 35 ha Alm. rajgræs (Essence ) 32 ha Brak, diverse 27 ha I alt 279 ha Figur 1. Afgrødefordeling på Feldumgaard høst 2025 Økonom med fokus på effektivitet Som uddannet økonom har Jens-Martin også et skarpt blik for omkostningsstyring. Han har derfor også øget sit dyrkningsareal med forpagtninger for at reducere kapacitetsomkostningerne. ”Arealet skal være stort nok til at retfærdiggøre investe- ring i gode, brugte maskiner, så vi opnår rettidighed, økonomisk effektivitet og kan dyrke interessen for at optimere planteproduktionen,” siger Jens-Martin. Feldumgaard set fra oven. Der er tørreri i den grønne lade nederst Sædskiftet skal være langtids- holdbart Finn Nørgaard Frøavlskonsulent Syd- og Sønder- jylland
Side 5
DLF Tidsskrift for Frøavl / Februar-Marts 2025 5 Fast sædskifte med syvmarks skifte Sædskiftet har altid været vigtigt på Feldumgaard, og afgrøde- rækkefølgen er (1) maltbyg m. udlæg, (2) alm. rajgræs, (3) hvede, (4) spinatfrø/havre, (5) hvede, (6) vinterraps, (7) hvede. ”Jeg er meget bevidst om, at sædskiftet skal være langtidshold- bart,” forklarer Jens-Martin. Der dyrkes kun 1. års hvede, og efter- afgrøder bliver etableret før vårsædsafgrøderne. Alm. rajgræs fungerer som mellemafgrøde efter høst, mens vinterhvede sås tidligt efter raps og spinat. For at opbygge jordens kulstofindhold og sikre jorden gode dyrkningsegenskaber snittes halmen fra alle afgrøder. Pløjning udføres strategisk før vårsæd samt græsfrø og havre. Hvis frøarealet reduceres på grund af ændringer i DLFs udlægsplan, bliver det kompenseret med et øget areal til havre. Fokus på højværdiafgrøder Siden 2016 har Jens-Martin arbejdet målrettet på at få flere høj- værdiafgrøder i markplanen. Alm. rajgræs blev introduceret til frøavl i 2018, med sorter som Platinum, Neruda, Allstarter, og de seneste tre år Essence. Den veldrænede jord og det kystnære klima er ideel til de fine plænetyper af alm. rajgræs, hvilket af- spejler sig i et imponerende avlerindeks på 131,6 som gennem- snit over fem år. A B C Jens-Martin Bramsens DLF AvlerSegmentering slår ud med et indeks på 131,6 Løs jord er fundamentet for optimal afdræning, luftskifte, rodudvikling og dermed udbytte Spinatmarken i 2024, der er i gang med at blive radrenset ”Når jeg mærker i jorden med mit jordspyd, skal den være løs. Løs jord er fundamentet for optimal afdræning, luftskifte, rodudvikling og dermed udbytte,” fastslår Jens-Martin. For at skåne jorden køres der udelukkende i faste kørespor, og når der køres udenfor plejesporene anvendes maskiner med store dæk med lavt dæktryk. Mejetærskeren kan operere med et dæktryk helt ned til 1 bar, og såmaskinens traktor kører med blot 0,6 bar. Dette sikrer skånsom behandling af jorden og optimale forhold for plantevækst. Græsukrudt i sædskiftet – en strategisk tilgang Bekæmpelse af græsukrudt er en højt prioriteret indsats. I hvede- markerne udføres typisk tre behandlinger i efteråret. Den første behandling foretages lige efter såning med Boxer og Mateno Duo. Efter 2-3 uger behandles der med Fidox (Boxer) samt Atlantis og i november eller december anvendes Topik specifikt på foragre og i marker med særlige problemer. Om foråret udføres der ingen kemisk bekæmpelse af græsukrudt. ”Jeg er overbevist om at slaget skal stå i efteråret i forhold til bekæmpelse af græsukrudt. I forsommeren bliver alle marker håndluget, hvis der dukker problemer op,” oplyser Jens-Martin. Spinatfrø til Jensen Seeds var første gang på markplanen i 2023, og den fik en svær start i den meget tørkeramte sæson. Udbyttet i 2024 er til gengæld lovende med et indeks på omkring 100. Planen for 2025 er at etablere 41 ha hybridspinat i foråret. Høst og samarbejde Jens-Martin passer selv bedriften, men får hjælp i høst- og efter- årsarbejdet i 1-2 måneder af Bo, som til daglig arbejder som tømrer. Ved høst er gode venner klar til at hjælpe med kornkørsel. Jens-Martins far besøger gården dagligt, men deltager ikke længere med traktorkørsel. Kun 0,6 bar i dækkene under såning Slam og kompost til næringsstofbalance Næringsstofbalancen på ejendommen opretholdes ved at nedmulde halm og efterafgrøder, samt ved modtagelse af slam blandet med kompost. Denne blanding udbringes før etablering af vinterhvede. Rapsmarkerne får biogas gylle før såning. Jens-Martin vurderer, at denne tilgang er økonomisk fordelagtig, da den ved- ligeholder fosfor og kaliumindholdet i jorden. Samtidig bidrager komposten til at øge jordens organiske pulje. Fokus på marktryk og jordens sundhed Jordens sundhed er en vigtig prioritet på Feldumgaard, og særlig opmærksomhed rettes mod at undgå jordpakning. Med stadig større og tungere maskiner, er brugen af lavtryksdæk et krav på den svære jord. Lavt marktryk ved meje- tærskeren Fortsættes på næste side
