Side 4
4 DLF Tidsskrift for Frøavl / Februar-Marts 2024 MARKEDSBERETNING Frømarkedet tilbage på en ny normal Forbruget af græsfrø er for andet år i træk på et mere normalt niveau i forhold til foregående år, hvor forbruget var positivt præget af pandemien og flere haveaktiviteter. Forbrugsmønstret varierer mellem de enkelte markeder, hvor engroskunderne er tilbageholdende, mens der er plusser på eksporten til Kina De danske frøavlere høstede i 2023 historiske lave udbytter, der i gennemsnit ser ud til at lande på 30 pct. under et femårsgennemsnit. Samme tendens har vi set på tværs af de øvrige frøproducerende lande. Frøsalget er generelt voldsomt præget af de store lagre, ikke kun i Europa, men på hele den nordlige halvkugle. Kunderne er forsigtige med at binde sig til større mængder længere frem i tiden og har stor fokus på at afvikle deres lagre, inden de nye ordrer bliver afgivet. Høstarealet til 2025 vil blive på niveau med 2024 i bestræbelserne på at få genskabt balancen i markedet. Engrosmarkedet har ophobet frø Den store ophobning af frø i hele distributionskanalen, og særligt på engrossalgsmarkedet, betyder, at vi ser et langsomt aftræk og en forsigtig genbestilling af frø. Det rammer salget indtil de private forbrugere ligesom af- matningen af nybyggeriet har sat en dæmper på efter- spørgslen af plænefrø. De store lagre og den dæmpede efterspørgsel sætter priserne under pres, og et stort udbud af en billig sort af alm. rajgræs, Nui, fra New Zealand giver også et prispres. Til gengæld har afsæt- ningen været tæt på normal i vores distributionssel- skaber, der generelt er tættere på slutbrugerne. Fodergræsmarkedet – større interesse for kvalitet Efterspørgslen på fodergræs i efteråret er samlet set tilbage på et normalt niveau. Der er fortsat en stor interesse efter proteinrig foder, hvilket har givet en fortsat fornuftig afsætning af blandt andet kløverfrø. Vi har set en mindre efterspørgsel på frø til oversåning, og det våde sommervejr betød, at fodermarkerne rettede sig efter tørken og stod grønnere end forventet. Til gengæld har vi set en fin efterspørgsel på proteinaf- grøder og westerwoldisk rajgræs. Vi har formået at fastholde vores markedsposition på et fortsat faldende marked for økologisk frø. Til gengæld oplever vi, på tværs af de forskellige regioner, en større og større interesse efter kvalitets- blandinger. Afkoblet fra prisudviklingen på mælk, kød og energi er der en stigende bevidsthed om at udnytte mulighederne for at optimere på bedriftsniveau. Her kommer højtydende kløvergræsblandinger ind, der kan forbedre foderudbyttet pr. ha og gennem en større fordøjelighed øge foderudnyttelsen og tilvæksten hos dyrene. Det giver en større ressourceeffektivitet, en bedre produktionsøkonomi og en forbedret indtjening for landbruget. Plænegræs til professionelle kunder – god efterspørgsel til anlæg og sport Afsætningen af frø til det professionelle plænemarked har været stabilt i løbet af efteråret. Afmatningen på det private boligmarked har betydet et mindre forbrug på rullegræsmarkedet, hvilket påvirker salget af vores højkvalitetssorter. Vi ser dog fortsat et god efter- John Larsen Salgs- og marketingdirektør
Side 5
DLF Tidsskrift for Frøavl / Februar-Marts 2024 5 spørgsel fra andre dele af anlægssektoren og sportssektoren og deraf en positiv afsmitning på afsætningen af frø til parker og andre rekreative områder. Vores robuste 4turf rajgræsser er en af løftestængerne i et marked, der har et stadig større fokus på sygdomsresistens og mindre brug af pesticider. Vi ser også en fortsat store interesse for bæredygtighed, der understøtter vores fokus på at afsætte low input løsninger til forbrugerne Plænegræs til private forbrugere – mere low input og bæredygtige løsninger Den våde sommer blev afløst af et mildt efterår, og det gav et længere vindue til salg af plænefrø. Det havde en positiv indflydelse på afviklingen af de store lagre i forsyningskæden, der også har præget det private plænemarked. Vi ser også en fortsat stor interesse for bæredygtighed, der understøtter vores fokus på at afsætte low input løsninger til forbrugerne. Det gælder eksempel- vis mikrokløver, der forsyner planterne med kvælstof og reducerer behovet for kunstgødning, samt Quickaction, der er en fællesbeteg- nelse for det 4turf sortiment, som vi tilbyder private kunder. Vi glæder os til en forhåbentlig god og lang forårssæson, hvor vi specielt på hjemmemarkedet introducerer Turfline produktlinjen i helt nyt design, indpakning og blandinger. Verdensmarkedet Eksporten af græsfrø fra Danmark til markederne udenfor Europa har ligget samlet set på et uændret niveau i forhold til efteråret 2022. Dog har vi set en stor ændring i afsætningen til Kina, der virkelig har taget fart og er fordoblet i forhold til i fjor. Til gengæld falder afsætningen til Nordamerika, der også havde en stor lager- opbygning efter 2022-høsten. New Zealand har haft ekstra- ordinær stor høst af alm. rajgræs sort Nui i 2023, der skal afsættes på verdensmarkedet. Det har skabt et prispres ikke alene i Europa men også i Nordamerika og Kina. Den billige import af ital. rajgræs til EU fra Sydamerika har ikke fundet sted i større omfang de seneste par år, da kontrahering af græsfrø i Sydamerika er vanskeligt i konkurrence med korn, soja og oliefrø. Den traditionelle sydeuropæiske import af strandsvingel fra USA er sat på hold grundet en lav forsyning i USA og øgede fragtrater. Mindre klimaaftryk og større klimadokumentation Bæredygtighed er et centralt emne i de kommende år. EU arbejder i øjeblikket på en ny frølov, der i højere grad end tidligere skal præmiere sorter, der er mere robuste og kræver mindre input. Udviklingen falder i tråd med kravet om en klar ESG (Environment, Social, Governance) afrapportering inden 2026. Vi er allerede nu gået sammen med Arla for at undersøge, hvordan vi sammen kan reducere klima- og miljøaftrykket af den danske mælkeproduktion ved at vælge grovfoderløsninger, der udleder mindre metan og lattergas samt bidrager med højere kulstofbinding. Det har resul- teret i hjemtagelse af to større samarbejdsprojekter ledet af Aarhus- og Københavns Universitet med finansiering fra Innova- tionsFonden samt GUDP. Målet med disse projekter er ikke kun at reducere landbrugets aftryk, men også at skabe en troværdig dokumentation for de effekter, der kan opnås hos fødevare- producenter og på den enkelte bedrift. Det vil give DLF en klar fordel, når markederne fremover vil efterspørge klimadokumen- tation i forbindelse med deres frøkøb. Fortsættes på næste side
