6 DLF Tidsskrift for Frøavl / December 2023-Januar 2024 – fortsat fra side 5 Klimaforandringer og fødevareproduktion Sommeren 2023 gik over i historien i Europa. I Danmark så vi først en rekord solrig juni med tørke og sommervarme. Tørken gav store problemer for mange vårafgrøder og udbytterne var stærkt påvirket, da vejret endeligt skiftede. Skiftet blev så ekstremt til den anden side, med den vådeste juli nogensinde registreret. Og netop vejr som dette, hvor det først er ekstremt i én retning for at skifte til ekstremt i en anden retning, har vi set flere gange de senere år. Samtidig ser vi også, at varigheden af ekstrem- erne bliver længere, og vi ser ofte, at styrken af ekstremerne bliver kraftigere – vådere, varmere eller mere tørt. Ude i Europa har vejret og klimaet også vist tænder ad flere omgange; tørke, hedebølger, skovbrande, oversvømmelser og kæmpehagl er blot nogle af de vejrekstremer, vi har registreret. I Europa vil klimaforandringerne medføre højere temperaturer, mere og voldsommere nedbør og tørke. Stigningen i gennem- snitstemperaturen vil påvirke fødevareproduktionen i hele Europa, og det ser ud til, at den primære fødevareproduktion vil flytte fra syd mod nord i Europa, hvilket er en fordel for Danmark. Bevæger man sig igennem det danske land, kan man se, hvordan landbruget har været med til at forme Danmark. Man ser mange havnebyer, små landsbysamfund, gårde spredt udover marken og svineproducenternes og andelsmejeriernes karakteristiske bygninger. Det er alt sammen levn fra det gamle landbrug og vidner om Danmarks lange tradition inden for dansk fødevareproduktion: landbrug, fiskeri og skovbrug. Det danske landbrug, fiskeri og skovbrug har igennem historien undergået mange udfordringer; i dag ligger udfordringen i de globale klimaforandringer. Det er dokumenteret, at vi de kommende år, som følge af klimaforandringer, vil se en stigning af temperaturen, øget nedbørsmængde og en vandstands- stigning. For det danske landbrug vil dette umiddelbart have en gunstig effekt, men for at udnytte muligheden for øget pro- duktionspotentiale er det vigtigt at forstå, hvorledes klima- ændringerne vil påvirke landbruget, så vi dermed kan foretage de nødvendige forandringer og tilpasninger af landbruget til disse ændringer. Stigningen i gennemsnitstemperaturen vil påvirke fødevareproduktionen i hele Europa, og det ser ud til, at den primære fødevare- produktion vil flytte fra syd mod nord i Europa, hvilket er en fordel for Danmark Klimamål og et konkurrencedygtigt landbrug Da vi for et år siden var samlet her i Nyborg, var vi midt i en valgkamp, hvor vi som ved klimavalget i 2019 til tider oplevede en noget brutal og usaglig valgkamp med landbruget i ofte stærkt søgelys, med forslag om en CO 2 -afgift på landbrugets biologiske processer. Vi skal i den henseende lige huske at minde om, at vi i land- bruget og alle vores virksomheder allerede er omfattet af en CO 2 -afgift på fossile brændsler ligesom alle andre erhverv. Ifølge Concito ville det koste statskassen op mod 15 milliarder om året, hvis landbruget ikke fik en ekstra CO 2 -afgift. I midten af december landede en ny midterregering et regeringsgrundlag, som indeholdt en CO 2 -afgift på landbruget som en del af Grøn Skatte- reform. Jeg tror, vi alle i øjeblikket afventer med stor interesse, hvad ekspertgruppen med Michael Svarer i spidsen vil fremlægge af modeller i december for det nye trepartsudvalg, som regeringen har nedsat. CO 2 -afgiften skal sikre, at land- og skovbrugssektoren reducerer udledningen med 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990. Men en CO 2 -afgift på landbrugets biologiske processer er ét stort forsøg. Ingen har prøvet det. Ingen har den konkrete løsning. Oven i det er der ifølge en rapport fra KU og Kraka 100 pct. lækage til andre lande, hvis vi nedlægger produktion i Danmark, og dermed flytter vi bare produktionen til lande, som typisk producerer med en større klimabelastning. En CO 2 -afgift på landbrugets biologiske processer er ét stort forsøg. Ingen har prøvet det. Ingen har den konkrete løsning
Download PDF fil