LEDER DLF skal skabe yderligere værdi Efter en veloverstået generalforsamling, hvor vores ansatte leverede et solidt resultat for det seneste regnskabsår, ser vi nu frem til, på de kommende avlermøder rundt om i landet. at fortælle om vores syn på og vurdering af markedet. 2023 bliver helt sikkert et år, som vi vil huske som ekstremt på mange måder. Et år, hvor vejr- guderne ikke har spillet vores melodi, senest med massive mængder regn, som får marker og landskab til at ligne de tusind søers land. Den nye vejrnormal påkalder sig et fokus på et robust sædskifte, men også mere robuste sorter, der kan levere udbytte under disse ekstreme vejr- forhold. Derfor har vi gentænkt hele vores organisationsstruktur inden for forskning og udvikling med vores forædlingsdirektør, Derek Bartlem, i spidsen. Vi vil sikre, at vi er gearet til fortsat at under- støtte vores ambitiøse udviklings- og vækststrategi og styrke vores position som markedsleder i branchen gennem udviklingen af mere robuste afgrøder med et lavere klima- og miljøaftryk. Det er gennem planteforædling, at DLF skal skabe yderligere værdi. Vi skal bygge mere teknologi og robusthed ind i frøprodukterne og skabe en større indtjening i værdikæden, så vi fastholder vores konkurrencekraft i markedet. De geopolitiske spændinger vil stadig påvirke inflationen og renteniveauet i den kommende sæson, hvilket afspejler sig i forbrugernes købelyst. Med en betydelig lageropbygning i distri- butionssystemet er forventningerne afdæmpede. Derfor har vi reduceret høstarealet for høst 2024, og sammen med de beskedne udbytter fra høst 2023 bidrager det til, at balancen mellem udbud og efterspørgsel hurtigere kommer på plads, så vores lagerudfordringer er løst i 2024/25. Vi forventer i det nuværende regnskabsår at kunne fastholde afsætningen på samme niveau som i 2022/23, dog med lavere gennemsnitspriser, særligt i engrosmarkedet. Kostpriserne for græs- og kløverfrø ligger på et noget lavere niveau nu end under Covid-19- årene, hvor efterspørgslen på plænefrø var ekstrem høj. Vi vil gerne takke vores avlere for at udvise tillid og vilje til at tilpasse frøarealerne til afsætnings- grundlaget i markedet, der har ændret sig oven på to store høstår. Også selv om det i mange tilfælde har betydet en reduktion af bedriftens frøavlsareal. Uden reduktionerne ville der opstå en yderligere ubalance i markedet med en væsentlig prisreduktion til skade for både frøavler og selskab. Vores politik for tildeling af avl er stadig klar. Tildelingen sker i overensstemmelse med den gældende udlægsplan og en helhedsvurdering af den enkelte frøavler, der er baseret på konkrete, dyrkningstekniske kriterier som arealstørrelse, frøudbytte, frøkvalitet, dyrknings- sikkerhed, fleksibilitet og frøopbevaring på gården. Vi ser frem til avlermøderne, hvor vi vil give vores avlere et indblik i den nyeste viden inden for frøavlen. Samtidigt vil vi gerne fra bestyrelsens side lige minde om, som vi også skriver i årsrapporten, at vi stadigt har en målsætning om, at minimum ét folkevalgt medlem af bestyrelsen gerne må repræsenteres af det underrepræsenterede køn. Christian Høegh-Andersen Bestyrelsesformand Vi vil gerne takke vores avlere for at udvise tillid og vilje til at tilpasse frøarealerne John McKenzie, der leder DLFs aktiviteter i Oceanien, gav de delegerede et godt indblik i vores forretning i Australien og New Zealand. Læs mere på side 22 Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 4.000 stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Stibo Complete Artiklerne må gengives med kildeangivelse Tidsskrift for Frøavl: ISSN:0106-8369, (online) 2246-0632 Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) Mail: so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 Mobil: 4030 3248 Hovedkontor Ny Østergade 9 4000 Roskilde Tlf.: 4633 0300 www.dlf.dk Redaktionsudvalg Gårdejer Martin Mogensen Lillerup, Gedved Gårdejer Lars Erik Garder Vimtrupgård, Lintrup Gårdejer Hans Boesen Damgaard, Veflinge Gårdejer Jens Ellegaard Højstrupgaard, Dalmose Gårdejer Johannes Karstoft Hjørnegården, Børkop Avlschef Erling Christoffersen , DLF Planteavlskonsulent Mads Munkegaard Patriotisk Selskab Medredaktør Kenneth Svensson , Gadstrup Landskonsulent for Frø Carl Høj Laursen , SEGES Tidsskrift for Frøavl udsendes til DLFs frøavlere og andre med interesse for frøavl. Hvis du ikke længere ønsker at modtage tidsskriftet, kan du kontakte DLF på telefon 4633 0300 eller dlf@dlf.dk
Download PDF fil