Side 4
4 DLF Tidsskrift for Frøavl / August-September 2023 BEDRIFTSBESØG Lyne Potatis – vestjysk frøavl med et svenskklingende navn Avl af kartofler og avl af frøgræs harmonerer rigtigt godt. I kartoffel- dyrkningen kan vi sanere for rigtig meget græsukrudt, hvilket giver nogle meget rene marker til udlæg af græsfrø. Vanding er dog en forudsætning Thomas i raj- græsmarken Thomas sammen med medarbejderne ved morgenbordet og frøavlskonsulenten på fløjen Lyne Potatis ligger i den vestjyske by Lyne, der ligger midt imellem Varde og Tarm. Gården drives af Thomas Vestergaard og hans hustru Marianne, der arbejder som pædagog i en børnehave. De overtog gården af Thomas’ forældre, der også drev gården med ren plante- avl. Parrets tre sønner Kasper på 24, Tobias på 21 og Simon på 17 er godt på vej med studier og arbejdsliv. Kasper og Tobias har begge valgt et erhverv, som ikke har med landbrug at gøre. Simon er i gang med land- brugsuddannelsen, og planen er, at han senere skal være medejer af og på sigt overtage bedriften. I markplanen er der 1118 ha, hvoraf 530 ha er ejet, og resten er forpagtet. Boniteten svinger fra JB-1-4 med en enkelt afstikker på JB-9, der passer perfekt til frøavl af timote. Hovedafgrøden på gården er fremavl af for- skellige kartoffelsorter til KMC. Navnet Lyne Potatis stammer fra dengang, hvor hele gårdens kartoffelpro- duktion blev solgt til svenske skrællerier. Potatis er det svenske navn for kartoffel. Udover en stor produktion af læggekartofler er der også en betydelig frøproduktion af alm. rajgræs og timote. Det er to højværdiafgrøder, hvor fokus igennem hele vækstsæsonen er optimal pleje. Stuehuset er fra 2014 Medarbejdere i den daglige drift I den daglige drift er der fire medarbejdere, hvoraf én er elev. De fire medarbejdere klarer alt markarbejde, fra etablering af afgrøder og behandling og pasning helt frem til høst. Om vinteren bruges tiden på blandt andet vedligehold af maskiner, vask af kartoffelkasser m.m. Kartoffelavl er krumtappen på bedriften I markplanen er der 198 ha med læggekartofler, fordelt på otte sorter. Der skal være fire kartoffelfrie år i sæd- skiftet. Det er for at sikre en sygdomsfri jord, og for at forhindre, at der er overvintrende kartofler. ”De senere års milde vintre har givet os problemer med overvintrende spildkartofler. Jeg vil gerne have en god vinterperiode med frost, der går ca. 20 cm i jorden. Det sikrer, at kartofler i jorden rådner og dermed ikke får betydning for kommende kartoffelavl,” forklarer Thomas. Johannes Lomholt Frøavlskonsulent Vestjylland Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark
Side 5
DLF Tidsskrift for Frøavl / August-September 2023 5 Lyne Potatis råder over 9000 trækasser til at opbevare kartoflerne. Om vinteren er alle kasser i kølehus, så kartoflerne kan bevare en god kvalitet. I sorteringsperioden fra den 20. februar til den 15. april bliver de afkølede kartofler sorteret på gårdens eget sorterings- anlæg og opsækket i bigbags. Kartoflernes størrelse skal ligge mellem 35 og 55 mm. De mange bigbags bliver læsset på lastbiler og fragtet direkte hen til de kartoffelproducenter, som har bestilt dem. Avl af græsfrø er en højværdiafgrøde, som vi gerne vil have lidt mere af, selv om jeg godt er klar over, at vi har et stort lager af frø efter to store høstår Samarbejder med mælkeproducent Lyne Potatis forpagter jord fra to nærliggende svineproduktioner. Samarbejdet indebærer, at Lyne Potatis leverer korn til svinepro- ducenterne og aftager gyllen, der udgør en mængde på 26.000 m 3 . I 2020 blev der tilkøbt en kvægejendom med mælkeproduk- tion. Her driver Lyne Potatis jorden, mens staldene er lejet ud til en familie, som har en malkekvægsbesætning. Lyne Potatis leverer foderet til de godt 100 malkekøer. Frøavlen bliver prioriteret På gården er der en lang tradition for frøavl. I takt med, at det dyrkede areal er øget, er frøarealet fulgt med op. ”Avl af græsfrø er en højværdiafgrøde, som vi gerne vil have lidt mere af, selv om jeg godt er klar over, at vi har et stort lager af frø efter to store høstår,” siger Thomas. I år udgør frøavlen 73 ha alm. rajgræs, der er fordelt på to plæne- sorter, Fabian og Gianna. På den tunge JB-9 lerjord er der 16 ha Winnetou timote, der i år er en 6. års mark. Til høst 2024 er der kun udlagt 39 ha alm. rajgræs, hvilket skyldes DLFs ønske om en mindre produktion. Historisk går frøarealet op og ned. I 2014 høstede Thomas på 61 ha, og i 2015 på 23 ha, hvor der også var behov for en produktionstilpasning. ”Jeg håber på at komme op på 100 ha alm. rajgræs engang i fremtiden. Det vil være optimalt i vores bedrift,” mener Thomas. Tabel 1. Benchmark fra DLF Avlerlogin. Udbytter er normalkvalitet pr. ha Høstår Sort 2022 2022 Adagio alm. rajgræs Winnetou timote Mit resultat DK i 2022 1474 1084 1472 644 DK mit resultat relativt 4 (5) DK 5 års genem- snit 1320 1 (7) 655 Gennemsnitlige udbytter Over en femårs periode er rajgræsudbytterne på bedriften på niveau med landsgennemsnittet. Når man tager højde for at frøet dyrkes på JB-1-4, er det tilfredsstillende. Timote har i de fem første år givet 12 pct. mere end sortens gennemsnit. Tabel 1 viser udbytterne i 2022 fra benchmark på DLF’s avlerlogin. Tørreri på tegnebrættet Græsfrøet bliver tørret i tørrevogne til en vandprocent på ca. 10,5. Så bliver det lagt på et fast gulv og opbevaret indtil DLF afhenter det. En tørrevogn rummer 20 kubikmeter, og bedriften råder over 20 vogne. Der er fremtidsplaner om at etablere et tørregulv med nedstøbte kanaler. Investeringen i det nye tørreri hænger også sammen med ambitionen om et lidt større frøareal. ”Jeg prøver jo at gøre mig lækker for firmaet, så jeg kan få de arealer, jeg ønsker,” siger Thomas med et smil. Timote på 6. år Timote er en afgrøde, som er svær at etablere, men når den først er godt etableret klarer den sig fantastisk godt på våde jorde, der om vinteren kan risikere at stå under vand og blive afgræsset af store flokke af gæs. Timote egner sig godt til lavbundsjorde eller jorde med høj vandkapacitet. De 16 ha har giver et meget stabilt frøud- bytte gennem årene. Marken gødes med 80-100 kg kvælstof pr. ha i maj og bliver vækstreguleret med 1,0 l Quadro pr. ha. Omkring 1. august er afgrøden klar til at blive skårlagt, og den ligger på skår i 12-14 dage. Ved høst bliver halmen snittet og genvæksten bliver afpudset i det sene efterår, inden der bliver for vådt på det lave areal. Den tunge lerjord er svær at etablere nye afgrøder i, så derfor er det meget belejligt med flere års høst på denne mark. Kvaliteten og udbyttet er tilfredsstillende selv efter seks høstår. Timote Winnetou står flot med lange valseformede duske – et godt varsel om en god høst Fortsættes på næste side









