2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Indhold Indholdsfortegnelse og forord 2 Vækstbetingelser 2023/24 3 Vækstregulering og svampebekæmpelse i alm. rajgræs 4 Fosfor og kvælstof til alm. rajgræs udlagt i renbestand 6 Ukrudtsbekæmpelse i alm. rajgræs 7 Skårlægning af alm. rajgræs 8 Ukrudtsbekæmpelse i strandsvingel 9 Stigende N til rødsvingel, god og dårlig plantebestand 10 Ukrudtsbekæmpelse i hvidkløver 12 Rækkesprøjtning i 2. års alm. rajgræs 13 Rækkesprøjtning i strandsvingel 14 Rækkesprøjtning i engrapgræs 17 Udviklingen i indholdet af agerrævehale i frøpartierne 21 Græsukrudtsbekæmpelse i korn med udlæg 22 Græsukrudtsbekæmpelse i frømarken 23 Udvikling i udbytte og kvalitet 24 Nøgletal 25 Kontakt til avlsafdelingen 27 FrøavlsFORSØG er finansieret af DLF og udført i samarbejdet med SEGES og flere landboforeninger. Vores avlerdatabase er kilde til ProduktionsDATA. ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG udsendes til DLFs frøavlere og andre med interesse for frøavl. Hvis du ikke længere ønsker at modtage denne publikation, kan du kontakte DLF på telefon 4633 0300 eller dlf@dlf.dk Udgiver: DLF • Oplag: 3.870 stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG: ISSN: 2246-0535• ISSN: 2246-0543 (online) Redaktion: Kristian Juranich, Birthe Kjærsgaard og Stig Oddershede Forsiden: Egeskov Innovationsmark var i juni 2024 rammen for åbent hus arrangementer, hvor interesserede landmænd fik rundvisning i forsøgene. Billedet viser nogle af DLFs frøforsøg Produktions DATA og Frøavls FORSØG 2024/2025 Høståret 2024 har på tværs af alle vores arter givet et frøudbytte, der ligger lidt over middel, men med en relativ stor variation mellem arterne. Vækst sæsonen gav egnsvis masser af nedbør, hvilket resulterede i at væksten i græs og kløver fortsatte igennem hele sæsonen. Den samlede frøhøst af kløver- og græsfrø i 2024 er mængdemæssigt på samme niveau som i 2023. I alm. rajgræs, som er den største art, er udbytteprognosen på 1650 kg pr. ha. Det svarer til et udbytteindeks på 112 set i forhold til et femårs gennem snit. De højeste udbytter finder vi i den østligste del af landet, hvor der var godt høstvejr i slutningen af juli. I Jylland er der høstet udbytter over gen nemsnittet, på trods af en mere besværlig høst med mange nedbørsdage. Udbyttet i rødsvingel tegner til at blive omkring indeks 95, hvilket svarer til et udbytte på 1400 kg pr. ha. Høsten startede godt men blev afbrudt af regn, og høsten strakte sig til sidste halvdel af juli. Vi havde mange rødsvingel marker, der var til den kraftige side, og vi så også gengroning i en del marker. Udbyttet i bakkesvingel og engsvingel ligger på henholdsvis indeks 92 og 85. I ital. rajgræs svinger udbytterne en del mellem landsdelene, hvor Bornholm har indeks 100 mod 86 i Jylland. Hundegræs så rigtig godt ud hele sommeren, men frøudbytterne tegner med indeks 93 til udbytter under middel. I strandsvingel har vi høstet rigtigt godt både i 1. og 2. års markerne, og med indeks 120 svarende til 1700 kg pr. ha er strandsvingel en af højdespringerne i 2024. Engrapgræs har nydt godt af den rigelige nedbør, og da meget engrapgræs bliver skårlagt har problemerne med genvækst været mindre trods de våde forhold. Høstbetingelserne var dog ikke optimale, og mange marker lå meget længe på skår, inden de kunne høstes. Udbytteforventningerne er på 1000 kg pr. ha svarende til indeks 91 i engrapgræs, og vi har konstateret en betydelig spirehvile i mange frøpartier. Frøudbyttet i hvidkløver er negativt påvirket af den megen nedbør i 2024. Bierne havde dårlige arbejdsforhold i bestøvningsperioden, og de våde høstbetingelser gjorde kun situationen værre. Solskinsøen Bornholm skiller sig ud fra resten af landet med et indeks på 132, og som gennemsnit af hele landet lander vi på et udbytte på omkring 300 kg pr. ha svarende til indeks 60 for hvidkløver. De økologiske frøafgrøder tegner til et udbytteindeks på 82 set på tværs af alle arterne. Som for det konventionelle frø er det også her kløveren der er mest udfordret, og græsserne har klaret sig mere gennemsnitligt. Vi henviser til side 24 for flere oplysninger om udbytter, kvaliteter og rensesvind for de største af arterne. God fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen DLF
Download PDF fil