Nysåning Anlæg af ny plæne En ny græsplæne skal holde sig tæt og flot i mange år. Brug derfor græsfrø af god kvalitet, når du anlægger en ny plæne. Turfline®-græsfrø giver dig en tæt og blød græsplæne – og så sparer du endda hver fjerde klipning i forhold til billige græsfrøblandinger. Gør jorden klar: Komprimeret jord skal løsnes, før du sår. Det øverste jordlag kan hurtigt løsnes med en fræser. Giv så jorden en grundig afrivning, hvor du fjerner sten, rødder, lerklumper og ukrudt. Gør jorden porøs: Nedbør skal kunne sive væk fra plænen, og rødderne skal kunne vokse uhindret. Har du tung, lerholdig jord, kan du blande den op med sand. Den optimale jord minder lidt om brødkrummer. Gå plænen til: Bløde pletter og luftlommer fjerner du ved at gå med små overlappende skridt over hele arealet. Brug ikke en tung havetromle – den gør kun jorden kompakt. Jordbehandling bør altid foregå i passende tør jord. Planér omhyggeligt: En træpalle, omvendt rive eller stige med ekstra vægt er en god hjælp, når du retter af. Afslut med en let rivning. Så og gød: Så frøene med hånden eller en maskine på langs og på tværs af arealet. Spred derefter Turfline® Plænegødning og slut af med en let rivning. Til nysåning Spar plænegødningen Turfline® Eco er selvgødende. Det skyldes, at blandingen indeholder mikrokløver, som er i stand til at omdanne luftens kvælstof til gødning, som græsset kan bruge. Smuk blomstereng Giv dit bidrag til at styrke samspillet mellem bier, sommerfugle og planter. Blandingen består af vilde blomster samt ekstensive græsser og er udviklet i samarbejde med Danmarks Biavlerforening.
Download PDF fil