ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 3 Vækstbetingelser 2019/20 Efteråret 2019 var vådt med nedbørsmængder på omkring 130 mm i både september og oktober, hvilket er ca. 100 mm mere end normalt. Det gjorde det vanskeligt at behandle frømarkerne optimalt med køreskader i flere nye udlægs marker som resultat. Vinteren var meget mild med gen nemsnitstemperaturer i januar og februar på henholdsvis 5,5°C og 4,7°C. Mange marker var derfor langt fremme ved vækststart, og nedbørsunderskuddet i marts, april og maj satte afgrøderne under pres. Nedbørsmængder ulige fordelt Figur 1 viser nedbørsfordelingen i 2019/20. Det våde vejr fra efteråret fortsatte i januar, og februar blev med 135 mm mod normalt 50 mm den vådeste måned. Marts, april og maj blev derimod rekordtørre, og sidst i maj var der udpræ get tørke i hele landet. Det betød, at der igen i år var diskus sion om, hvor meget og hvornår, der skulle vækstreguleres. I rødsvingel, hundegræs og strandsvingel endte de fleste med at vælge en normal vækstreguleringsstrategi, mens mange rajgræsavlere valgte at reducere dosis af vækstre guleringen. Figur 1: Nedbørsmængde (mm) fra august 2019 til august 2020. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Figur 2 viser, at tørken var udpræget i maj, og tørkeindekset for maj 2020 endte på 9,0. Tørken var værst i den østlige del af landet, og det blev endnu tydeligere senere på sommeren, hvor der ikke længere var tørke i den vestlige og nordvest lige del af Jylland, men stadig i den østlige del og på øerne. Vi var udsat for en del nattefrost i første halvdel af april, men også i perioden 12.-15. maj var der nattefrost i nogle områder af landet. Vi så skader på frostfølsomme arter på udsatte lokaliteter, og nattefrosten havde også visse steder en negativ indvirkning på effekten af den vækstregulering, der blev udført i maj. Figur 2. Tørkeindeks sidst i maj 2020. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Vi fik en del nedbør i juni og juli, og mængderne var i begge måneder lidt over normalen. Også antallet af nedbørsdage var flere end normalt, særlig i første halvdel af juni, og det betød, at bestøvningen i rødsvingel ikke blev optimal. Det blev den til gengæld i bakkesvingel, engrapgræs og hunde græs, da de var færdigblomstret først i juni. I strandsvingel og alm. rajgræs, der først blomster fra midt i juni, var be støvningen også god. Høsten gik generelt set fint Høsten kom allerede i gang i juni i engrapgræs og bakke svingel. I den første uge af juli var der en del nedbørsdage, der bremsede høsten. Stormen den 6. juni var slem ved de modne afgrøder af svinglerne, der ikke var skårlagte, og det medførte dryssespild i de tidlige egne. Figur 3 viser, at der midt i juli var mange gode tørvejrsdage, og høsten af rød svingel, strandsvingel, hundegræs, ital. rajgræs og tidlige marker af alm. rajgræs forløb generelt fint. Også hvidkløver høsten, som i år på grund af forbuddet mod Reglone skulle skårlægges, gik fint. En del rajgræsmarker var delvis stående på grund af tørken i foråret og skulle høstes, inden de blev overmodne. Vi fik heldigvis fint høstvejr fra den 29. juli og ind til midt i august, så de fleste fik høstet rajgræsset optimalt. Figur 3. Nedbør (mm) pr. dag i juli 2020. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
Download PDF fil