HØSTTIDSPUNKT OG HØSTMETODE 3 Valg af høsttidspunkt og høstmetode De fleste frøafgrøder er fremmedbestøvere og blomstrer over flere dage, hvor de skal modtage pollen fra andre planter. Det giver i større eller mindre grad variationer i planternes udvikling og modning. Disse forskelle kan være betydelige både inden for sorter, inden for de enkelte planter og inden for de enkelte planters blomsterstande. Jordbund, klima, gødskning, vækstregulering m.m. påvirker disse variationer. Kvælstofforsyning og nedbørsmængden har en kraftig indvirkning på genvækst, der også kan give ekstra udfordringer i høst. Fra kerneudvikling til modent frø Umiddelbart efter bestøvningen begynder udviklingen af frøet. Opbygningen af celler og optagelse af næring starter, og kernevægten begynder at stige. Indlejringsperioden varierer fra 3-4 uger, i f.eks. engrapgræs og rødsvingel, helt op til 6-7 uger i rødkløver. I den sidste del af udviklingen, modningsperioden, falder vandindholdet fra 1-5 pct. pr. dag med den største reduktion ved meget tørre og varme forhold. Når frøene er modne, løsner de sig fra frøstanden og falder på jorden. Dryssespild og indlejring Dryssespildet ved modenhed varierer mellem arter og sorter, og de fleste frøafgrøder er mere eller mindre spildsomme. Risikoen for dryssespild er naturligvis væsentlig større, når frøafgrøden er stående frem til høst, hvilket ofte vil være tilfældet, når afgrøden er vækstreguleret optimalt. Dryssespildet opvejes i en periode af stigende frøvægt i de resterende frø, da der op mod modenhed sker en indlejring på 1-3 pct. pr. dag af den totale indlejring. Balancen rykker herefter mod et større dryssespild, hvorefter der sker et drastisk fald i udbyttet. Fastlæggelse af høsttidspunkt Normalt bestemmer vi høsttidspunktet efter afgrødens udseende og ensartethed, dens farve, frøkernens konsistens og afgrødens spildsomhed. Det er alle forhold, der kan iagttages i marken. Det kan være svært at fastlægge det helt rigtige tidspunkt ud fra disse retningslinjer, og det kræver en del erfaring. Vandprocenten i frøet giver en ekstra rettesnor og er udtryk for frøets udviklingsgrad, men forudsætningen er, at vandindholdet bliver målt i normalt høstvejr. Vandprocenten kan falde op til 5 pct. pr. dag, under meget varmt vejr og blæsende forhold, hvis jordfugtigheden er lav. Så det gælder om at følge afgrøden meget nøje i den sidste del af modningsforløbet. Når frøet én gang har været nede på det ønskede vandindhold, er det tjenligt til skårlægning eller mejetærskning, og en senere stigning i vandindholdet på grund af regn har mindre betydning. En høj vandprocent besværliggør skårlægning og tærskning og giver højere omkostninger til tørring. Det største udbytte fås ved at høste, når frøtilvæksten og frøspildet balancerer. kg pr. ha Blomstring Skårlægning Direkte tærskning Tilvækst Nettotilvækst Dryssespild Frøfyldning Grønmoden Gulmoden tid Fuldmoden Figur 1. Principskitse for sammenhængen mellem tilvækst og frøspild i frøgræs. Nettotilvæksten beskriver frøudbyttet, der topper inden dryssespildet bliver for stort Bestemmelse af vandprocent Vandbestemmelse kan foretages i en almindelig bageovn. Der udtages en prøve på ca. 10 gram som lægges i ovnen i et tyndt lag. Prøven må kun indeholde frø. Prøven sættes i varmluftsovnen i 1 time ved 120-130 °C grader. Eksempel: Indvejet vægt 20 g, vægt efter tørring 12 g, difference 8 g. Vandprocent er da 8 g: 20 g x 100 = 40 pct. På DLFs renseafdelinger er det muligt at få bestemt vandprocenten til fastlæggelse af høsttidspunktet. Strandsvingelfrø på korrekt skårlægningstidspunkt DLF • VÆRD AT VIDE OM FRØTÆRSKNING
Download PDF fil