ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 3 Vækstbetingelser 2020/21 September 2020 var ikke særlig nedbørsrig, og der var gode betingelser for at behandle de nye frømarker optimalt. Ok- tober derimod var mere nedbørsrig, og der var god vækst i frøgræsset. Vinteren var koldere end vi har set i de senere år med gennemsnitstemperaturer i januar og februar på hen- holdsvis 0,8°C og 0,1°C. Den laveste temperatur på -20,7°C blev målt i februar. Nogle steder var jorden bar, og det gav nogle meget visne frømarker, særligt i alm. rajgræs. Der var dog ikke tale om deciderede vinterskader, og græsset blev senere grønt igen alle steder. April var også kold og tør og gav en sen vækststart. Nedbørsmængder ulige fordelt Figur 1 viser nedbørsfordelingen i 2020/21. Igen i år var nedbørsmængderne meget ulige fordelt over månederne. Februar og april var meget tørre, men den manglende nedbør kom til overflod i maj, hvor landsgennemsnittet var 107,3 mm. Der var områder i specielt den vestlige del af landet, der fik op mod 200 mm i maj. Den kolde og tørre april betød, at vi ikke fik vækstreguleret før i maj. Til gengæld blev der på grund af den megen nedbør og gode vækstforhold vækst reguleret mere end normalt i 2021, hvilket skulle vise sig at være en god strategi. Ved udgangen af maj var der meget kraftige afgrøder i det meste af landet. 107,3 91,9 68,8 38,8 64,1 65,2 47,5 50,5 26,1 23 76,5 73,9 29,4 aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug Figur 1. Nedbørsmængde (mm) fra august 2020 til august 2021. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Overskud af vand i vest og tørke i øst Figur 2 viser, at der i juni var udpræget tørke i de østlige egne, mens store dele af Jylland og Fyn slet ikke havde tørke. Værst var tørken på Bornholm, hvor udbytterne også i 2021 er lavere end normalt. Tørken på Sjælland, Lolland Falster og det nordlige Jylland betød, at høsten her blev tid- ligere end i resten af landet. Figur 2. Tørkeindeks sidst i juni 2021. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Juni var tør og gav god blomstring Ved udgangen af maj var afgrøderne meget kraftige, og vi fik heldigvis en juni, hvor det ikke regnede for meget. Figur 3 viser, at juni kun havde tre dage med væsentlige nedbørs- mængder, og indimellem var der mange gode bestøvnings- dage. Alle arter blev derfor bestøvet rigtig godt, og det var altafgørende for den gode høst i 2021. Høsten forløb generelt fint Det sene forår gav en sen blomstring, hvor alm. rajgræs først blomstrede omkring Sct. Hans. En meget varm periode i juli betød dog, at afgrøderne modnede hurtigt af, og høsten blev ikke så sen som ventet. Tværtimod blev den tidligere end normalt i de tørre områder. I juli var der en god og tør periode fra den 11.-25. juli, og her blev høstet rigtig meget frø af ar- terne rødsvingel, strandsvingel, engrapgræs, hundegræs, engsvingel, ital. rajgræs, hvidkløver og tidlige sorter af alm. rajgræs specielt i de tørre områder. En del rajgræsmarker var helt eller delvis stående på grund af tørken og skulle høstes, inden de blev overmodne. Fra den 25. juli og en uge frem blev det dårligt høstvejr, og det gik ud over en del modne marker med alm. rajgræs, der først kunne høstes i den første uge af august. Kraftige regnbyger – og i nogle områder skybrud – har i den periode kostet udbytte i de mest modne marker. Frøhøsten blev tilendebragt i starten af august. 9,8 7,3 4,1 2,8 0,6 0,9 0,9 0,9 1,1 0,6 0 0 0 0 0,1 0,1 0 0 0 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 0 0 0,1 0 0 0 0 0,1 22 24 26 28 30 Figur 3. Nedbør (mm) pr. dag i juli 2021. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
Download PDF fil