2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD Indholdsfortegnelse og forord 2 Vækstbetingelser 2018/19 3 Afpudsning og vækstregulering i rødsvingel 4-5 Sygdomsbekæmpelse i rødsvingel 6 Vækstregulering og kvælstof i rødsvingel 7-9 Vækstregulering og kvælstof til alm. rajgræs 10-11 Græsukrudtsbekæmpelse i alm. rajgræs udlagt i vårbyg 12 Delt vækstregulering og gødskning i hundegræs 13 Sygdomsbekæmpelse og gødskning i engrapgræs 14-15 Gødskning, vækstregulering og svampebekæmpelse i engrapgræs 16 Ukrudtsbekæmpelse i hvidkløver udlagt i vårbyg 17 Forsøg i rødsvingel på Dansk Planteforædling 18 Forsøg med vanding af alm. rajgræs 19 Høstforsøg i strandsvingel 20-21 Græsukrudtsbekæmpelse i korn med udlæg 22 Græsukrudtsbekæmpelse i frømarken 23 Udvikling i udbytte og kvalitet 24 Tabeller (nøgletal) 25-26 Professionel rådgivning – frøavl 27 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG udsendes til DLFs frøavlere og andre med interesse for frøavl. Hvis du ikke længere ønsker at modtage denne publikation, kan du kontakte DLF på telefon 4033 0300 eller dlf@dlf.dk Udgiver: DLF • Oplag: 5.950 stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG: ISSN: 2246-0535• ISSN: 2246-0543 (online) Redaktion: Erling Christoffersen, Birthe Kjærsgaard og Stig Oddershede Forsiden: Udbytterne i alm. rajgræs fik et come-back i 2019, og mange frøavlere har høstet flotte udbytter. Dog blev den sidste del af rajgræshøsten ramt af dårligt høstvejr i de vest- og nordjydske områder. Forsidebilledet er fra en flot høstdag den 25. juli 2019 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2019/2020 Høst 2019 blev på mange måder et rigtig godt frøår. Det begyndte ellers ikke særligt lovende, da tørken i 2018 bevirkede, at der særlig i engrapgræs, rødsvingel og strandsvingel blev ompløjet mange udlægsmarker. Vi blev derfor nødt til at genhøste på flere ældre marker end sædvanligt, og det giver normalt en udbyttereduktion. Set i det lys er det ret så bemærkelsesværdigt, at vi kan fremvise en samlet høstprognose på indeks 106 i forhold til et femårs gennemsnitsudbytte. I den største art, alm. rajgræs, har vi en høstprognose på 1650 kg pr. ha svarende til indeks 108. Så efter tre år med mere beskedne udbytter er vi nu tilbage på det høje niveau fra 2013-2015. Årsagen skal findes i en meget fin vækst i efteråret efter regnen satte ind i august, en god bestøvning i sidste halvdel af juni og en nem høst i de fleste områder. Nord- og Vestjylland led dog under store nedbørsmængder og hyppige regnbyger i den sidste del af høsten. I rødsvingel høster vi 1420 kg pr. ha svarende til indeks 96. Rødsvingel blev i 2019 hæmmet af nattefrost i april og relativt dårligt vejr i bestøvningsperioden i første halvdel af juni. Høsten derimod gik rigtig godt. Hvidkløver ligger med en udbytteprognose på 490 kg pr. ha svarende til indeks 98. Relativt mange skadedyr tog toppen af udbyttet i nogle marker. Engrapgræs tegner sig sammen med bakkesvingel for de bedste resultater. I bakkesvingel er udbyttet 1120 kg pr. ha svarende til indeks 127, og i engrapgræs høstede vi 1280 kg pr. ha svarende til indeks 124. Efter det dårlige udbytte i tørkeåret 2018 er det rigtig dejligt, at engrapgræs er tilbage på topudbytte. Kvaliteten af årets høst ser pæn ud i de fleste arter. Dog er vi noget udfordret i rødsvingel, der har en relativ lav rumvægt, lidt lavere renhed i renvaren og et større indhold af væselhale end normalt. Generelt tegner det til at indholdet af enårig rapgræs er lidt større end normalt, hvilket måske kan tilskrives et vådt efterår, en mild vinter og udlægsafgrøder med mere plads til græsukrudt end normalt. Svindprocenterne, renheden i frøet og spireevne ser generelt ud til at være på et normalt niveau. Du kan få et overblik over udbytter og kvaliteter på side 24 i hæftet. Frøavlen er truet af, at flere af vores vigtige plantebeskyttelsesmidler er blevet forbudt. Det frø vi producerer, og som markedet efterspørger, skal være sundt og rent, så vi har brug for produkter, der kan hjælpe med ukrudtsbekæmpelse og andre skadevoldere. Derfor vil vi stå i en alvorlig situation, hvis nogle af vores nøgleprodukter forsvinder. Værst ser det ud med forbuddet mod Reglone, der vil gøre det meget vanskeligt at levere kvalitetsfrø i hvidkløver og engrapgræs. Frøbranchen har søgt dispensation for forbuddet, og vi venter i spænding på svaret. En lang række af plantebeskyttelsesmidler, der er en integreret del af vores frøproduktion, er under revurdering, og frøbranchen står derfor i en situation, hvor det kan blive vanskeligt at fastholde den positive udvikling, som vi har haft i en del år. Et forbud mod glyphosat vil være en voldsom udfordring for frøavlen, og selv om der arbejdes ihærdigt med at finde alternativer, er der endnu ikke nogen brugbare. Vi håber derfor, at fakta og fornuft vil nyde fremme i debatten. Vi håber at du vil have fornøjelse af hæftet og finde inspiration til at blive endnu bedre til at avle høje udbytter af en god kvalitet. God læselyst! Med venlig hilsen DLF
Download PDF fil