Nyheder Nyheder 13 Tjen op til 850 kr. pr. årsko Som økologisk mælkeproducent har du stor fokus på at lave en så god foderkvalitet i dit kløvergræs som muligt, fordi det giver en højere mælkeydelse og billigere fodring. Vælger du græssorter med en høj fordøjelighed af cellevægge, bliver det nemmere at: • producere græs med høj fordøjelighed • øge foderoptagelsen • øge mælkeydelsen • spare indkøb af protein Græssorter fra DLF med en høj fordøjelighed af cellevægge mærkes med ovenstående logo. I skemaet herunder ser du to konkrete økologiske foderplaner, hvor eneste forskel er 8 %-enheder i fordøjelighed i kløvergræsensilagen. Derved øges restbeløbet med knap 5 kr. pr. ko pr. dag i den periode, hvor der fodres på stald. Det svarer til ca. 850 kr. pr årsko. Hvilke sorter foretrækker koen? I august 2016 begyndte DLF at screene eksisterende græssorter inden for alle arter samt kommende rajgræssorter hos økologerne Anne og Gert Lassen, Ellinglund Økologi. Screeningen giver os viden til at udvælge sorter og arter, som køerne foretrækker, og som egner sig til afgræsning. Indtil nu har vi set, at sorterne GABOR og HUMBI 1 er nogle af køernes foretrukne. Til kommende sæson vil vi prøve at måle forskellene ved hjælp af 3D dronebilleder, som det I ser nederst på siden. At der er meget at se på, ses tydeligt på dette foto fra d. 14. maj 2019, hvor køerne har afgræsset i 3 timer. Hvis du og din erfagruppe ønsker at se parcellerne i løbet af sæson 2020, er I velkomne til at kontakte DLF’s produktchef Gurli Klitgaard på tlf.: 30 63 55 56. MERVÆRDI AF HØJ FORDØJELIGHED Mix på foderbord Græs med lav fordøjelighed Kg ts pr. ko/dag Græs med høj fordøjelighed Kg ts pr. ko/dag Korn 3,0 3,1 Soja 1,6 1,3 Kraftfoder, 18 % 2,3 0,6 Kl.græsens., Fk.org. 72,1 % 11,4 Kl.græsens., Fk. Org. 78,4 % 12,7 Mineraler, salt, kridt, Mg 0,4 0,4 Øget restbeløb pr. ko pr. dag + 4,65 kr./ko pr. dag Hertil kommer 3,5 kg TS i majsensilage, 2,6 kg TS i Malkestalden (14,5% protein). Beregning er lavet ud fra konkrete kløvergræsanalyser af Aase Holmgaard Syddansk Økologi. Foto 14. maj 2019 efter 3 timers afgræsning. Her ses et dronebillede af demoparcellerne med eksisterende sorter efter sidste afgræsning d. 7. oktober 2019.
Download PDF fil