Side 6
Forbedring af foderfordøjeligheden ved hjælp af avancerede udvælgelsesmetoder redu- cerer metan emissionerne fra kød- og mælkeproduktionen og øger samtidig produktions- udbyttet. Ved at inkorporere bælgplanter og græsser i forædlingen med øget kvælstofudnyttelses- effektivitet kan vi reducere brugen af kvælstofgødning og afbøde drivhusgasemissioner forbundet med fremstilling og brugen af kunstgødning. Indførelsen af forskellige græsningsblandinger hjælper med at forbedre biodiversiteten, mens inkludering af græsser i sædskifte hjælper med kulstofbinding gennem opbygning af organisk materiale. Derudover kan brugen af planter som vejbred hjælpe med at re- ducere kvælstofudvaskning fra urinpletter i græsarealer, hvilket minimerer kvælstofud- vaskningen og dermed sikrer bedre vandkvalitet. NYE FORÆDLINGSTEKNIKKER SKAL HJÆLPE TIL GRØN OMSTILLING At være planteforædler kræver også adgang til ny teknologi for at kunne levere højkva- litetsprodukter i et konkurrencepræget marked. I sommers blev der endeligt fremsat et Kommisionsforslag i EU vedr. brugen af nye for- ædlingsteknikker, de såkaldte New Genomic Techniques eller genediteringsteknikker el- ler helt kort: NGT. Vi håber, at det spanske formandskab vil bringe processen så langt frem, at der vil blive stemt om forslaget i det tidlige forår 2024, så forslaget ikke bliver syltet som følge af EU-valgkampen i 2024 og dermed udsat til næste kommisionsperiode. Forslaget har været 10 år undervejs og skal være med til at løfte innovationen i Dan- mark og hele Europa, så vi kan leve op til de klimabindende mål, som Folketinget og EU- parlamentet har vedtaget. NGT kan hjælpe os til mere effektivt at forbedre egenskaber, som alle planteforædlere sigter efter, såsom øget udbytte, insekt- og sygdomsresistens og klimarobusthed, der er meget vigtige egenskaber i en stadig mere ustabil verden. Ved hjælp af NGT kan vi blive bedre i stand til at målrette forædlingen sammenlignet med traditionelle metoder, så vi hurtigere kan få nye og endnu bedre produkter klar til markedet. Dermed sparer vi tid, og tid er en faktor, som vi ikke har råd til at ignorere. Den danske regering er positiv overfor NGT og har anerkendt, at uden de nye teknikker bliver det yderst svært for os som landbrugssektor at opfylde klima- og bæredygtigheds- ambitionerne. Adgangen til de nye forædlingsteknikker skal prioriteres, så vi kan fast- holde vores globale konkurrencekraft på planteforædlingen. Uagtet om det bliver god- kendt i EU eller ej, er det jo et faktum, at udviklingen fortsætter på det store verdens- marked udenfor EU. Derfor vil vi indenfor en kort årrække se, at disse nye forædlede produkter vil strømme ind til EU under alle omstændigheder, da man ikke kan adskille dem fra traditionelt forædlede produkter. 6
Side 7
FORTSAT ADGANG TIL NØDVENDIGE PLANTEBESKYTTELSESMIDLER Vi har brug for, at regeringen fortsat sikrer adgangen til de plantebeskyttelsesmidler, der er nødvendige i frøavlen, så vi kan fortsætte med at producere kvalitetsfrø i Dan- mark til verdensmarkedet og dermed imødekomme kundernes krav og fastholde konkur- renceevnen. Derfor er det også med stor bekymring, at EU-kommissionens forslag om en tiårig for- længelse af glyphosat ikke kunne samle et kvalificeret flertal. Et kvalificeret flertal be- tyder, at mindst 15 medlemslande skal stemme for, og dette flertal af lande skal repræ- sentere mindst 65 procent af EU ’ s samlede befolkning. Da Tyskland og Frankrig afstod fra at stemme, lykkedes det altså ikke at skaffe det fornødne kvalificerede flertal. De lande, der stemte for, deriblandt Danmark, repræsenterer kun cirka 55 procent af EU ’ s befolkning. Hvis godkendelsen ikke forlænges, vil det være et selvmål for både økonomi og miljø. Alternativerne til glyphosat er brug af mere miljøbelastende pesticider, som vil øge be- lastningen fra pesticider med 20 procent i Danmark. Ifølge SEGES Innovation vil et for- bud mod anvendelse betyde en øget kvælstofudvaskning på 6.748 ton om året i Dan- mark, som vil gå ud over havmiljøet. Udledningen af CO 2 -ækvivalenter vil stige med 170.000 tons, og dansk landbrug vil derudover lide et økonomisk tab på mindst 1,9 milli- arder kroner årligt. Vi er igen vidne til en fuldstændigt usaglig og populistisk tilgang fra politikerne, da det europæiske fødevaresikkerhedsagentur (EFSA), som laver den faglige risikovurdering, har vurderet, at glyphosat ikke udgør nogen risiko for sundhed og miljø. EFSA vurderer, at der ikke er nogle kritiske punkter. Vurderingen kom i juli i år og består af et videns- grundlag på 180.000 sider, 2.400 studier, og myndigheder fra fire lande har været invol- veret. Tilbage står nu, at det i praksis er op til Kommissionen at træffe beslutning om, hvorvidt godkendelsen skal fornys, da der ikke var et kvalificeret flertal imod. Så må vi jo håbe på, at de fastholder deres eget forslag om at forlænge godkendelsen med ti år. VI GÅR EN SPÆNDENDE TID I MØDE Det er en yderst interessant politisk tid, vi går i møde i det kommende års tid med krig i Europa og Mellemøsten, samtidig med at de to store nationer Kina og USA laver massive nationale støttepakker indenfor forskning og teknologi for at blive vinderne af kampen for fremtidens vækst og dermed sikre fremtidens arbejdspladser indenfor klima, miljø og velfærdsydelser. Alt imens har europæiske politikere stukket hovedet delvist i busken med en finansiel tilbageholdende forsknings- og udviklingspolitik som modsvar, men de undlader ikke at have travlt med at diskutere grøn omstilling, reduktion af husdyr, kemi og nogle sågar CO 2 -afgifter på biologiske processer. 7
