Side 12
rødsvingel, engrapgræs og strandsvingel lå tæt på 20 pct. over normalen. Den store høstmængde resulterede i stigende krav til håndtering, rensning og oplagring af frøet. INVESTERINGER I VORES FORSYNINGSKÆDE I juli 2022 købte vi de resterende 60 pct. af aktierne i distributionsselskabet Premier Pa- cific Seeds, der ligger i British Columbia, og vi er nu 100 pct. ejere af denne virksomhed, der hører under vores canadiske forretning. Premier Pacific Seeds har specialiseret sig i at levere græsmarksblandinger, efterafgrøder, afgrøder til genetablering af plante- dække efter råstof- og olieindvinding og engrossalg af plænesorter til det canadiske marked. I november 2022 kunne vi annoncere købet af Deer Creek Seed, der er en distributions- virksomhed beliggende i Wisconsin, USA, med fokus på foder- og plænefrø. Selskabet markedsfører endvidere efterafgrøder, vildtafgrøder, blomsterfrø med videre. Wisconsin og områderne omkring de store søer står for en betydelig andel af den amerikanske mælkeproduktion og er i vid udstrækning græsmarksbaseret. Derfor er distributionskraft i blandt andet Wisconsin af stor strategisk betydning for DLFs afsætning af foderfrø. Begge køb ligger helt i tråd med vores strategi i Nordamerika og vores mål om fremad- rettet integration i værdikæden, hvorved vi rykker tættere på slutbrugerne. Vi ser flere muligheder for at deltage i en fortsat konsolidering af den nordamerikanske foder- og plænefrøsektor, som stadig er relativt fragmenteret sammenlignet med Europa. Ved in- tegrationen af de to selskaber kan vi styrke vores distributionsplatform og høste syner- gier gennem sammenlægning af afdelinger og i øvrigt strømline forsyningskæden, hvor selskaberne vil bestille frø gennem DLF. Deer Creek Seed har desuden udviklet en webs- hop med ganske god succes. I februar 2023 indviede vi vores nye automatiske blandings- og opsækningslinje i Inkber- row i England. Anlægget øger automatiseringen og driftseffektiviteten markant og un- derstøtter vores stadigt voksende salgsaktiviteter i Storbritannien. Blandeanlægget har 48 komponentsiloer, og det pneumatiske lukkede system kan producere seks tons frøblandinger i timen. I Danmark øger vi også vores kapacitet til at servicere kunderne. I Nørre Alslev har vi in- stalleret et nyt blandeanlæg med en kapacitet på 25-30 tons pr. time, og vi har dermed øget vores blandekapacitet væsentligt. I Odense har vi indviet et fuldautomatisk pakke- anlæg til æsker, som vil tredoble vores kapacitet. Det eksisterende anlæg er planlagt til at blive genanvendt hos DLF Beet Seed til pakning af roefrø. GLOBALE SYNERGIEFFEKTER I INNOVATIVE CLOUD-SOFTWARELØSNINGER Vi investerer i disse år i nye og opdaterede IT-løsninger, der kan understøtte effektive og integrerede globale processer inden for alle vores funktioner. I Supply Chain har vi implementeret et nyt planlægningsværktøj, der strømliner vores processer og sikrer 12
Side 13
optimal ressourceallokering. I Finans har vi implementeret et værktøj, der sikrer global gennemsigtighed og ensartet rapportering, og i HR har vi implementeret et globalt sy- stem, der sikrer løbende overblik over vores organisation og medarbejdere og som un- derstøtter professionelle processer indenfor eksempelvis rekruttering. Vi starter med at implementere nye IT-løsninger i udvalgte områder på forsøgsbasis for sidenhen at rulle dem ud i den øvrige organisation. GLOBALE VÆRDIER IN ACTION Gennem regnskabsåret har vi fortsat vores arbejde med at styrke vores virksomheds fire globale værdier, som vi definerede for to år siden: Innovation og iværksætteri, Globale synergier, Klima og bæredygtighed, Delegering og ansvar. Når I læser i Årsrapporten, vi I kunne se nogle eksempler på, hvordan vi leverer på værdierne gennem hele vores organisation på tværs af kultur og geografi. Ser vi på Innovation og iværksætteri kan jeg nævne et par eksempler: Vores australske team har i samarbejde med University of Western Australia udviklet to nye kløversorter, der er mere klimarobuste. Den ene sort, Edison, har en væsentlig større produktion af plantetørstof sammenlignet med sin forgænger, og den anden sort, Franklin, har en enestående tolerance over for vandmættet og oversvømmet jord. Begge sorter er meget sygdomsresistente og besidder et stærkt potentiale for frøproduktion. I Landskrona har vores R&D-team etableret et højkapacitets markøranalysesystem, der automatiserer DNA-ekstraktion, prøveforberedelse og analyser og kan reducere analyse- processen fra måneder til blot dage. Lige nu er platformen primært målrettet sukker- roeforædlingen, men den vil snart være klar til bredere anvendelse. Med denne tekno- logi kan vi øge effektiviteten, opnå større præcision og spare omkostninger til at out- source genotype-analyser. Vi har også gode muligheder for at skabe Globale synergier gennem vidensdeling og samarbejde. Her i foråret 2023 har to af vores unge forædlere fra henholdsvis Frankrig og USA været igennem vores talentudviklingsprogram, hvor de har arbejdet sammen med kolleger fra andre teams i udlandet. Initiativer som disse giver vores unge talenter praktisk erfaring, det udfordrer dem, og eksponerer dem for nye teknikker og arbejds- måder. De får inspiration og ser vækst- og innovationsmuligheder fra en frisk synsvinkel, og de får etableret værdifulde kontakter til fremtidige projekter. Hele strukturen i DLFs globale R&D-organisation er blevet gentænkt for at styrke innova- tionskulturen og det globale samarbejde, men også for at bringe forskningen og udviklin- gen tættere på den øvrige forretning, så vi bedre kan forudse trends og levere markeds- relevante produkter. Den nye struktur er kendetegnet ved en højere grad af tværgående produktfokus fremfor et afgrænset geografisk fokus. Hermed forbedrer vi mulighederne for at prioritere initiativer og fordele ressourcer og sikrer, at vores R&D-organisation er gearet til fortsat at understøtte vores ambitiøse vækststrategi og styrke vores position 13

