Bedriftsbesøg 4 Sådan bliver man frøavler til DLF Per Raae Hansen, Frøavlskonsulent Syd-, Midt- og Østsjælland Birthe Kjærsgaard Avlschef Østdanmark En inkarneret og dygtig frøavler. Sådan kan man godt karakterisere Poul Skov Nielsen, der har dyrket frø til DLF i 40 år. Nu er en ny generation på vej, og et godt samarbejde mellem de unge og de erfarne kræfter katalyserer en god videregivelse af den store viden, der er opsamlet omkring frøavlen Da Poul Skov Nielsens far døde i 1976, var der samtidig mulighed for at forpagte nabogården. Derfor valgte Poul og hustruen Hanne at overtage fødehjemmet Søndervang, en bedrift på 42 ha og en god start for en ung landmand. ”Set i bakspejlet var det heldigt, at jeg først etablerede mig i 1977,” fortæller Poul. ”Bare nogle få år tidligere blev der optaget mange inkonvertible lån af unge landmænd med en rente på 20 pct. eller mere. Lån der endte med at slå mange landmænd af pinden. Historien har vist, at kombinationen af 30-årige og kortfristede realkredit lån er at foretrække. Det vigtigste er, at man selv har friheden til at bestemme, og at man ikke har låst sig fast,” mener han. Poul og Hanne er i dag stadig bosat på Søndervang, og bedriftens jorder ligger godt arronderet ved Sallerup mellem Vordingborg og Næstved. Kystklimaet er ideelt til frøavl, vækstsæsonen starter tidligt og afgrøderne er tidligt modne. Jorden er en god og behagelig muldjord, der egner sig godt til mange forskellige frøafgrøder. ” Inspirationen fra den unge generation holder mig i gang, og jeg vil også gerne være med til at give mine erfaringer videre til kommende generationer ” Unge mennesker giver inspiration For Poul har det altid været en gevinst at have en elev ansat. ”Inspirationen fra den unge generation holder mig i gang, og jeg vil også gerne være med til at give mine erfaringer videre til kommende generationer. Jeg var på et tidspunkt nået til, at min næste ansatte skulle være færdiguddannet landmand. Én der selvstændigt kunne tage over, hvis der blev behov for det. Valget faldt på Martin Lyder Andersen, der startede i 2015. Når man sidder ved køkkenbordet, mærker man hurtigt den gode kemi imellem Martin og Poul. De har den samme tilgang til, hvordan man skal passe sine afgrøder og agere som landmand; nemlig omhyggelighed fra start til slut. Fra medarbejder til svigersøn og frøavler I dag er Martin ikke kun en dygtig medarbejder, men også en skattet svigersøn og far til et barnebarn. Martin og Alis, der er Hanne og Pouls datter, ejer nabogården Skovgård I/S, og søsteren Maria ejer sammen med sin mand Mikkel Skov Wegner Nymarksgaard I/S. De tre ejendomme, der drives i et driftsfællesskab, har 300 ha under plov med omkring en tredjedel græs- og kløverfrø. For at Martin kunne komme i gang som frøavler til DLF, var det ham og ikke Poul, der lagde Historie En front- og sidemonteret slagleklipper, her i rødsvingel Siskin, er enhver frøavlers drøm. Første afpudsning efter frøhøst kan gå helt i bund som vi gerne vil have det Poul Skov Nielsen har stolte familietraditioner i DLF. Hans mormors bror, Frede Jensen fra Møn, var med til at grundlægge DLF i 1906. De første to år som næstformand, og derefter som ansat og direktør indtil 1915. Siden da har familien dyrket frø, og Poul tegnede sine første frøavlskontrakter med hvidkløver og engrapgræs til DLF i 1977. I 1992 blev han valgt ind i DLFs bestyrelse, en post han bestred i 16 år. ”Det var en spændende og lærerig periode med store strategiske beslutninger, som eksempelvis opkøbet af Cebeco Seeds i 2003 og Advanta Seeds i 2006. Noget jeg altid har beundret i DLF er det kæmpestore engagement hele vejen igennem virksomheden fra frøavlere til medarbejdere og ledelse”, fortæller Poul. Tidsskrift for Frøavl 5/2019
Download PDF file